Helge Vammen

Idrætsgymnast, disciplinspecialist - Helge er 30 år og bor i Århus. Til dagligt træner Helge i Vejlby Idræts Klub, VIK, i Århus.

RESULTATER

2016 DM, Hold Guld

2016 EM, Hest nr. 64, Barre nr. 54, Reck nr. 82

2015 DM, guld i bensving og barre.

2015 EM, bedste danske placering i både mangekampen, spring over hest, barre, reck, gulv og bensving.

2015 Europæiske OL i Azerbaijan

2015 VM, Helge Vammen misser VM, og OL-kvalifikation

2014 Northern European Championships, 5 guldmedaljer

2007 - 2012 Danmarksmester

2005 DM, Danmarksmester

En af danmarks mest vindende idrætsgymnaster nogensinde

Helge har vundet 29 medaljer fra Nordiske mesterskaber, og 33 medaljer fra Nordeuropæiske konkurrencer. Desuden har Helge et utal af nationale medaljer og internationale finalepladser.  vandt Helge hele 5 guldmedaljer! Han vandt individuelt i bensving, hest, barre, Mangekampen, og den sidste medalje sammen med det danske hold. Helge er iøvrigt kåret som årets idrætsudøver i Aarhus tre gange.

Biografi

Helge er opvokset i Århus, og startede sin karriere i 1994, som 8-årig. Det var en ren tilfældighed at Helge fik øjnene op for idrætsgymnastik. Han gik faktisk til trampolin til at starte med, og havde her lært at lave en lidt alternativ vild forlæns salto. En dag gik han en tur i nabolaget sammen med sine forældre, og her opdagede de at der var indvielse og åbent hus af den nye lokale idrætshal. De gik ind, og her fandt Helge sit kald - han syntes idrætsgymnastik var fascinerende, og måtte straks vise hvad han kunne. ”På trods af at jeg lavede en helt vildt sjusket forlæns salto der lignede en selvmordsmission i trampolinen, kunne min kommende træner Morten Brandtoft se, at jeg ikke var bange for at prøve. Herefter startede jeg med at træne regelmæssigt og langsomt blev to træningsdage om ugen til flere". Den dag i dag træner Helge stadigvæk i samme hal, i VIK gymnastikforening.

Gymnastik som 1. prioritet

Selvom Helge efterhånden trænede hver dag, og træningen var i fokus, skulle han dog stadigvæk passe både skole og uddannelse, og fuldt fortjent kom han på TeamDanmark’s støtte program. Helge fuldførte derfor gymnasiet på 4 år, og tog derefter sin almene bachelor i Kommunikation og Tysk, og fik lov til at tage sin kandidat i Virksomhedskommunikation på 3 år, i stedet for 2. På den måde har Helge altid kunnet finde en god balance mellem uddannelse, og træning. Trods den gode balance er der dog ting han har måttet give afkald på ”Der er mange ting jeg har ’ofret’ for gymnastikken. Der er mange studieture, ferier og familiefester jeg ikke har været med til, men det har dog aldrig føltes som et offer, snarere en naturlig konsekvens”

Vild med dans

Efteråret 2014 blev travlt for Helge. Som første fokus lå der NECH, og som om det ikke var nok, havde Helge overskud til at sige ja til at deltage i det danske TV2 program ”Vild med Dans”. Her skulle han træne dans mange timer om ugen, samtidig med at han også skulle passe sin idrætsgymnastik træning. Desuden skulle han også deltage i danseshowet hver fredag aften, også selvom der lå konkurrence lørdag og søndag. Oveni hans stramme program døjede han desuden med en skade i brystet, som gjorde at han ikke kunne træne ringe, da hans brystmuskler drillede.

I ”Vild med Dans” nåede Helge også langt, seerne var vilde med ham, og blev ved med at stemme ham og hans dansepartner, Sofie Kruse, videre. De to gik helt til semifinalen, og var derfor med i 8 programmer. Om sin deltagelse i programmet sagde Helge dengang ”Beslutningen om at være med i ’Vild med Dans’ er selvfølgelig truffet i samarbejde med GymDanmark og mine trænere. Det er en unik chance for at få fokus på gymnastik i den bedste TV-sendetid, og jeg håber at der med et sådan show kommer interesse for Idrætsgymnastik.”

Følg Helge på Instagram: helgevammen

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin