Vi Bevæger

Vi bevæger de unge i forening. Sammen om unge, foreninger og idræt.

 

Baggrund
I projektet 'Vi bevæger de unge i forening' er to af DIF-familiens største specialforbund gået sammen om arbejdet med medlemsudvikling, udvikling af en samarbejdsmodel samt en målrettet indsats omkring fastholdelse af de 8 til 12 årige (tweens) i henholdsvis gymnastik og svømning.

Projektet er gennemgående organiseret i ledelses- og arbejdsgrupper med ansatte fra begge forbund i hver gruppe.

Kom til projektets website her

Proces der forandrer
Arbejdsgrupperne i foreningen dykker ned i udfordringerne og går på jagt efter mulige løsninger. På et seminar sammen med andre foreninger vil de blive klædt på til opgaven, modtage sparring og få viden om målgruppen. Der vil desuden være konkret træningsinspiration at hente.

”Det bliver rigtig spændende, at få samlet alle foreninger i projektet. Det booster processerne i de enkelte foreninger, at se og høre hvad andre gør.”, siger projektleder Betina Juul Nielsen fra GymDanmark og fortsætter: ”Det bliver processer, der vil forandre foreningerne i deres måde at arbejde med tweensgruppen på. Det er jeg helt sikker på.”

Til april samles alle foreninger i projektet igen til erfaringsudveksling og opsamling på processen i hver enkelt forening. Undervejs i forløbet har foreningen tilknyttet en konsulent fra forbundet, der løbende rådgiver og sparrer med foreningen.

At blive bedre selv om man ikke er den bedste
Forud for processerne i foreningerne har GymDanmark og Dansk Svømmeunion lavet en undersøgelse, der giver et indblik i, hvad der gør det attraktivt for børn over otte år at gå til svømning og gymnastik – og ikke mindst hvad der får dem til at stoppe.
 
Helt afgørende for børn i både gymnastik og svømning er, at de gerne vil opleve, at de bliver bedre til deres idræt. Også forældrene mener, at progression på foreningens hold er afgørende for, at det giver mening for deres børn at fortsætte med at træne.

Undersøgelsen bekræfter desuden et velkendt tema om, at det sociale element er afgørende for, at man fortsætter med sin træning. Det handler om at hygge sig med hinanden på holdet. Det gælder både under træning, hvor forventningen er, at træneren sætter en god stemning, men indbefatter i lige så høj grad muligheden for, at ’hænge ud’ før og efter træning.

Læs mere om projekt 'Vi bevæger de unge i foreninger' her

Vil du vide mere
Du er altid velkommen til at kontakte projektleder Betina Juul Nielsen hvis du har spørgsmål til projektet, eller hvordan I kommer med.

Mere om projektet
Projektet løber over fire år frem til udgangen af 2017 og er DIF historiens største udviklingsprojekt nogensinde med en samlet økonomisk ramme på godt 15 millioner kroner, hvoraf DIF bidrager med halvdelen af beløbet.

Baggrunden for samarbejdet skal findes i de to specialforbunds identiske udfordringer med et medlemsfrafald allerede fra otte-årsalderen samt et relativt stort medlemspotentiale i det vestlige Danmark.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin