Vedersø først med re-certificering som Springsikker Efterskole

19. januar 2017
Vedersø Idrætsefterskole er netop blevet re-certificeret GymDanmark og DGI Springsikker Efterskole. Det betyder, at springsikkerheden er i top, og at skolens springundervisere fortsat kan afholde den bedst mulige springtræning.

På Vedersø Idrætsefterskole er springgymnastik i højsædet, og skolen har derfor også et stort fokus på sikkerhed. Eleverne benytter skolens springfaciliteter og redskaber i løbet af skoledagen, men også i fritiden, og det har stor værdi for eleverne og deres forældre.

- Det er vigtigt for os at signalere, at vi gør alt for, at Vedersø, som en springgymnastik-efterskole, er et sikkert sted at sende børn og unge til gymnastik og springtræning, siger viceforstander på Vedersø Idrætsefterskole Michel Christensen.

Sikkerhed først

I løbet af en uge har eleverne fem obligatoriske gymnastiktimer, og dertil kan de vælge op til seks timers ekstra spring. Derudover kommer den tid, eleverne bruger i springcentret i deres fritid.

Så det er vigtigt, at springsikkerheden er sat i system, og at skolens ansatte er uddannede til at sikre den bedst mulige springtræning.

- Vi er en springsikker-certificeret efterskole og ønskede at være blandt de første efterskoler, der blev dette. Derfor er vi også, som den første efterskole, blevet re-certificeret. Vi er ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå. Det er et super godt redskab til at holde os selv oppe på beatet hele vejen rundt - lige fra det administrative til det gymnastiske, siger Michel Christensen.

Airtracks, springgrave og meget andet står altid til elevernes rådighed, men skal der springes i trampoliner kan det kun ske, når uddannede undervisere står klar til at tage imod i springene.

Momentum i Springsikker samarbejdet

Udviklingskonsulent i GymDanmark, Pil Christiane Lindekron er glad for det positive momentum som springsikker-konceptet er inde i og siger 'Formålet med konceptet er, at skolen/foreningen efter denne certificering vil være et sikkert sted, at sende børn og unge hen, for at gå til springgymnastik. Efter to års målrettet indsats på området, tegner der sig et rigtigt positivt billede af, at flere og flere foreninger og skoler, får øjnene op for denne blåstempling af springsikkerheden i foreningen'.

Læs også: Sådan bliver I springsikker-certificeret i jeres forening

Styr på procedurerne

Med en re-certificering kan Vedersø Idrætsefterskole kalde sig en Springsikker Efterskole tre år mere før de skal re-certificeres igen. For at blive re-certificeret har skolen gennemgået et tjek af alle deres procedurer, fra da de blev certificeret i 2014.

Det vil sige, at springredskaberne, de fysiske rammer og faciliteter, undervisernes kompetencer, ledelsens ansvar og opgaver og den generelle springsikkerhed er opdaterede og fortsat opfylder alle krav.

- Både ledelsen og underviserne på Vedersø Idrætsefterskole har fuldstændig styr på alle procedurer, og alle redskaber er tidssvarende og velholdte. Ikke mindst så er underviserne veluddannede og up to date på området. Så det er en fornøjelse at kunne re-certificere skolen i tre år mere, siger Gymnastikkonsulent ved DGI Vestjylland Henrik Pedersen.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin