Tilmelding til Gym for Life er åben - GymDanmark

Tilmelding til Gym for Life er åben

Gym For Life er en ny og spændende udfordring til alle opvisningshold.

Opvisningen kan indeholde gymnastik fra alle GymDanmarks gymnastikdiscipliner, og målsætningen er at tilbyde et seværdigt, spektakulært arrangement for GfA-foreninger i Danmark. Med Gym For Life-konkurrencen får breddegymnastikken i Danmark et nationalt arrangement, hvor de kan få deres opvisning bedømt, samt blive inspireret af det samlede gymnastikshow, hvor kvalitet og underholdningsværdi er i højsædet for konkurrencen.

Deltagere og hold
Alle gymnastikhold med minimum seks gymnaster kan deltage i Gym for Life Challenge Danmark. Der er ingen aldersbegrænsning.
Foreninger må gerne stille med flere hold til konkurrencen, men en gymnast kan ikke deltage på flere hold.

Opvisningen kan indeholde gymnastik fra alle GymDanmarks discipliner. Det er tilladt at bruge kostumer, rekvisitter samt små og store redskaber.

PRAKTISK INFO:
Dato: 2 juni
Sted: Tarup Paaruphallerne, Paarupvej 21, 5210 Odense NV
Pris: 200,kr. pr. hold og 40 kr. pr. gymnast
TILMELDING
Tilmelding: Senest søndag den 5. maj 2019

Inspirationsdag Lørdag d. 1. juni
Hvis I vil inspireres og ideudveksle, have mulighed for at møde gymnaster, trænere og ledere for andre foreninger samt være friske og veludhvilede, når konkurrencen starter – så har GymDanmark i samarbejde med Tarup-Paarup Idrætsforening arrangeret en træning/opvisning-”workshop” dagen før selve konkurrencen. Lørdag den 5. maj fra kl. 14.00.

Tilmelding til lørdagens træning/opvisning sker direkte til den arrangerende forening TPI – mfa@gymdanmark.dk

BEDØMMELSE:
Gym for Life er en konkurrenceform, hvor der ikke tælles fradrag og regnes i decimaler. Her vurderes holdene ud fra:

  • Originalitet, variation og nytænkning
  • Underholdningsværdi
  • Helhedsindtryk
  • Teknisk kvalitet

Reglementet for konkurrencen Gym For Life findes her

Spørgsmål vedrørende “Gym for Life 2019” kan rettes til Gymnastik for Alle Udvalget.
v/ Næstformand: Lykke Moesgaard