Syv nye danmarksmestre

22. marts
DM i mandlig idrætsgymnastik 2015 blev afgjort i Aarhus Gymnastik & Trampolin Center

Mangekampen

Der var lagt op til en spændende kamp mellem især Joachim Winther fra AIG, Joao Marcus Fuglsig fra VIK og Marcus Frandsen fra Gefion. Helge Vammen, der har vundet mesterskabet syv gange, måtte kort tid inden konkurrencen trække sig fra mangekampen med en skulderskade.

Konkurrencen startede i spring over hest, da det er den disciplin, som de danske gymnaster skal starte i til EM i Frankrig i næste måned. Her lagde Joao Marcus Fuglsig og Joachim Winther sig i spidsen med samme karakter på 13,425 efterfulgt af Mathias Johansen fra Nakskov GF med 13,125 og Marcus Frandsen med 13,1.

Se video og billeder fra konkurrencerne på Instagram #gymdanmark 

I barren kørte alle mangekæmperne fine øvelser, hvor Joachim Winther fik et mindre forspring inden favoritdisciplinen reck, hvor han med karakteren 13,75 øgede sit forspring yderligere.

På gulv havde både Marcus Frandsen og Joao Marcus Fuglsig problemer, mens Mathias Johansen med en sikker øvelse fik reduceret de andres forspring. I bensving kørte både Joachim Winther og Joao Marcus Fuglsig sikre øvelser, mens Mathias Johansen og Marcus Frandsen faldt ned og måtte indkassere store fradrag.

I sidste disciplin, ringene, sikrede Joachim Winther sig sit andet danske mesterskab i mangekamp med en sikker øvelse afsluttende med en dobbelt strakt salto med hel skrue.

Mangekampsresultat

  1. Joachim Winter (AIG) - 80,025 (ny personlig rekord)
  2. Joao Marcus Fuglsig (VIK) - 78,725
  3. Mathias Johansen (NGF) - 73,75

Marcus Frandsen var lige i hælene på Mathias Johansen med 73,435.

Joachim Winter siger ”Jeg er rigtig godt tilfreds med min præstation. Jeg er glad for, at jeg kunne vise seks gode øvelser med nogle af de nye momenter, jeg har trænet på”. Efter weekendens præstation undrer han sig dog over, at han ikke er blevet udtaget til den kommende World Cup i Slovenien, som Helge Vammen, Joao Marcus Fuglsig, Marcus Frandsen og Stig Kjeldsen skal deltage i: ”Ved DM fik jeg vist, at flere af mine øvelser er på et højt niveau, så det undrer mig da, at jeg ikke er udtaget”.

Disciplinfinalerne

Ved søndagens disciplinfinaler vandt Helge Vammen de to discipliner (bensving og barre), han stillede op i, og opnåede samtidig konkurrencens højeste karakter på 14,65.

Marcus Fuglsig kunne ved finalerne tilføje to guldmedaljer til samlingen, idet det blev til førstepladser på gulv og i ringe.

I spring over hest sikrede Stig Kjeldsen fra VIK sig DM-titlen med to svære spring. Joachim Winther kunne i reck føje endnu en DM-titel til cv’et med en øvelse med to flotte flyvemomenter.

Medaljevinderne i disciplinfinalerne

Gulv:

  1. Joao Marcus Fuglsig (VIK)
  2. Christoffer Hallund (Gefion)
  3. Marcus Frandsen (Gefion)

Bensving:

  1. Helge Vammen (VIK)
  2. Marcus Frandsen (Gefion)
  3. Joao Marcus Fuglsig (VIK)

Ringe:

  1. Joao Marcus Fuglsig (VIK)
  2. Marcus Frandsen (Gefion)
  3. Joachim Winter (AIG)

Hest:

  1. Stig Kjeldsen (VIK)
  2. Christian Riisbjerg (Gefion)
  3. Joao Marcus Fuglsig (VIK)

Barre:

  1. Helge Vammen (VIK)
  2. Marcus Frandsen (Gefion)
  3. Jacob Buus (Gefion)

Reck:

  1. Joachim Winter (AIG)
  2. Mathias Johansen (NGF)
  3. Joao Marcus Fuglsig (VIK)

Se alle resultater her (kommer snart)

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin