Syv medaljer til danske sjippere ved EM i Rope Skipping

750 europæiske sjippere fra 15 nationer var i weekenden samlet til EM i den sydtyske by Idar Oberstein.

Danmark deltog med den største danske delegation af sjippere til en international konkurrence nogensinde og det blev til syv flotte medaljer til danmark - tre sølvmedaljer til GUG og to guld- og to sølvmedaljer til Lillerød.

Der blev konkurreret både i hold og individuelt og konkurrencerne var opdelt i en åben række, det officielle europamesterskab samt en konkurrence for 12-14 årige.

Ved det officielle EM for hold, der blev afviklet lørdag, tog de danske sjippere ikke mindre end fem medaljer.

I disciplinerne Single Rope Pair Freestyle, Double Dutch Single Freestyle og Double Dutch Pair Freestyle tog pigerne fra Gug sølvmedaljer.
Gug pigernes flotte præstationer i de øvrige discipliner resulterede i en flot fjerdeplads i den samlede Overall konkurrence.

I disciplinen 2 x 60 sek. Double Dutch Pair Speed var Lillerød suveræne og de hurtige sjippere sikrede sig både guld og sølv medaljerne.

I Youth Tournament Individual 12-14 år (juniorrækken) der blev afviklet søndag, vandt Marie Broen Magersholt fra Lillerød guld i disciplinen Freestyle, hvilket samlet sikrede hende en Overall sølvmedalje i Master rækken. En fantastisk præstation af den kun 13 årige sjipper.

"De danske sjippere præsterede over al forventning" udtaler Ulla Christensen fra GymDanmark.
I det skarpe felt fra Belgien, Sverige og Ungarn kunne de danske Rope Skippere, med deres store indsats alligevel placere sig i medaljerækkerne. Det tegner godt for fremtiden i dansk Rope Skipping,  hvor VM 2016 i Malmø er næste mål.

 

Danske medaljetagere ved EM i Rope Skipping 2015:

Sølv i Single Rope Pair Freestyle - Christine Møller Jensen og Eva Skalshøj (Gug)

Sølv i Double Dutch Pair Freestyle - Christine Møller Jensen, Eva Skalshøj, Cathrine Ferch Pallumblad Hansen, Asta Pil Heltborg Nielsen (Gug)

Sølv i  Double Dutch Single Freestyle – Helena A. Jensen, Fie Louise Lindschouw, Mathilde Torp Hammer (Gug)

Guld i 2 x 60 sek. Double Dutch Pair Speed – Amalie Hauge Præstholm, Mille Marie Leth Hellerøe, Charlotte Schaffalitzky de Muckadell, Caroline Steinhus Ager (Lillerød)

Guld I 2 x 60 sek.  Double Dutch Pair Speed - Marie Broen Magersholt, Mathilde Helbo Larsen, Louise Sylow Francis, Anna Kærsgaard Sørensen (Lillerød)

Se alle resultater her:

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin