Store forventninger til danskerne ved VM og junior VM i Rope Skipping

Junior VM og VM i Rope Skipping løber af stablen i denne uge i Malmø, d. 28-30 juli. Ved konkurrencer i løbet af efteråret og vinteren har 28 danske sjippere kvalificeret sig til VM og Junior VM i Rope Skipping for hold og individuelt.

Dette er det største antal kvalificerede fra Danmark nogensinde og det glæder formand for Rope Skipping Udvalget (RSU) Ulla Christensen.

”VM, Junior VM og SOT (Swedish Open Tournament) afholdes i juli 2016 i Baltiska Hallen i Malmö og med den store danske deltagelse, er der rig mulighed for at vise sporten frem på noget der minder om hjemmebane. De mange danske kvalificerede er et udtryk for det enorme arbejde der lægges ude i klubberne og hvordan det sportslige niveau i Danmark stiger år for år. Deltagerne kommer fra klubberne Gug Gymnastikforening, IF32 Glostrup Gymnastik, Lillerød Gymnastik og Værløse Gymnastikforening, som også var de fire klubber, som stillede med deltagere ved EM i Tyskland i 2015”.

STÆRKE DANSKE DELTAGERE
De danske sjippere har gennem flere år klaret sig rigtig flot på den internationale scene, og der er også store forventninger til deltagerne i år. I det officielle VM for hold stiller Danmark med to hele hold deriblandt Danmarksmestrene fra Gug med Asta Heltborg, Christine Jensen, Fie Lindschouw, Helena Jensen og Mathilde Hammer. Holdet stiller op i en ny konstellation i år, men der er stadig forhåbninger om en topplacering til det erfarne hold. Det andet hold i den officielle række er fra Lillerød, som især har vist sig stærke i Speed disciplinerne. En af holdets sjippere blev dog i forbindelse med en træningssession i Aalborg i juni ramt af et brud i anklen, men holdet håber på, at være fuldtallige igen primo juli. Ud over de to hold deltager to sjippere fra Gug i enkeltdisciplinen Single Rope Pairs Freestyle.

Ved Junior VM for hold stiller Danmark med et hold fra Gug og et hold fra IF32 Glostrup. Rækken er for sjippere mellem 12 og 14 år og de to hold skal primært afsted for at samle erfaring. Konkurrencen mellem de to hold har nationalt været tæt, hvilket forhåbentlig har hærdet de yngre sjippere til deltagelsen i Junior VM, som plejer, at være en uhyggelig stærk konkurrence med særligt højt niveau fra de asiatiske sjippere.

I de individuelle konkurrencer (Master) har Danmark primært gjort sig bemærket i enkeltdiscipliner, men fine resultater ved EM2015 har sat forventningerne op. I VM Master deltager Danmark med Sif Arnbjerg-Nielsen, Mathilde Larsen og Charlotte Schaffalitzky De Muckadell fra Lillerød samt Eva Skalshøj fra Gug. Desuden deltager Jannicke Christensen og Amalie Jørgensen fra Gug i enkeltdiscipliner.

I JuniorVM Master deltager Anna Enggaard, Frederikke Hellerup og Pernille Mogensen i deres første internationale Master, mens Marie Magersholt fra Lillerød også deltog i juniorrækken ved EM2015, hvor hun blev samlet nr. 2.

SOT
I Swedish Open Tournament (SOT), som er rækken for dem der knap nåede kvalifikationen til VM, har en yngre sjipper på holdet, eller på anden vis ikke opfylder kvalifikationskravet til VM, afvikles der også både hold- og individuel konkurrence. Danmark deltager i holdkonkurrencen for piger med to hold fra Lillerød og et hold fra Gug. Desuden sender Danmark sit første mixhold i næsten 20 år afsted, når Værløse deltager i SOT. Individuelt deltager tre sjippere fra Værløse og en sjipper fra Lillerød. 


TID og STED
SOT, Junior VM og VM foregår i Baltaske Hallen i Malmö d. 25.- 31. juli 2016.
Læs mere om arrangementet på:
www.wcrs2016sweden.org
Billetter kan købes via:
www.ticketmaster.se


Følg med på snappen GymDanmark, Instagram og Facebook fra d. 29-30 juli og bliv opdateret om de danske VM deltagere. 

LINK TIL LIVE STREAM - klik her

LINK TIL RESULTATER - klik her

PROGRAM OG DANSKERNE VED VM og JUNIOR VM

Fredag d. 29. juli
Formiddag: JuniorVM Female

  • IF32 Glostrup: Elena Kærgaard, Maja Andersen, Mathilde Petersen, Natasha Vincent, Tatiana Brandli
  • Gug: Frederikke Hellerup, Julie Andersen, Julie Lange, Kirstine Arknæs, Nanna Petersen          

Eftermiddag: VM Female

  • Lillerød: Charlotte Chaffalitzky De Muckadell, Emilie Lykke, Mathilde Larsen, Natalia Nielsen, Sif Arnbjerg-Nielsen
  • Gug: Asta Heltborg, Christine Jensen, Fie Lindschouw, Helena Jensen, Mathilde Hammer + Disciplin: Eva Skalshøj og Cathrine Hansen (SR Pairs Freestyle


Lørdag d. 30. juli
Formiddag: JuniorVM Master Male + Female

  • Lillerød: Marie Broen Magersholt
  • Gug: Anna Enggard, Pernille Mogensen, Frederikke Hellerup

Eftermiddag: VM Master Male + Female

  • Lillerød: Sif Arnbjerg-Nielsen, Mathilde Larsen, Charlotte Schaffalitzky De Muckadell
  • Gug: Eva Skalshøj + discipliner Jannicke Christensen (Freestyle), Amalie Jørgensen (speed)

 
OM KONKURRENCE
Holdkonkurrencen i Rope Skipping består af seks discipliner. Der kan vindes medaljer i enkeltdisciplinerne, men den mest prestigefyldte er overall medaljen, som er den samlede medalje for alle seks discipliner.

Den individuelle konkurrence består af tre discipliner, hvor der også er både disciplinmedaljer og overall medaljer på spil.


 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin