Spændende finaler ved VM - GymDanmark

Spændende finaler ved VM

Lørdag kunne udøvere, og de flittige frivillige sove lidt længere end de to foregående dage, da programmet først startede klokken 15. Som klokken nærmede sig 15 kunne man se folk i alle aldre strømme ind i Arena Fyn for at følge med i dagens program. Da finalerne skulle til at starte var det derfor et Arena Fyn fyldt med spændte publikum, som i den grad gav den gas med at heppe på dagens deltagere. 

Sådan fordelte medaljerne sig

DMT DAME TEAM: Til trods for at USA har nogle af de bedste DMT-kvinder i verden måtte de se sig slået af både Canada og Storbritanien. Det var derfor et meget følelsesladet øjeblik for Canadierne, da de så amerikaners point og dermed var blevet verdensmestre. 

1. Canada

2. Storbritanien

3. USA

TUMBLING MÆND TEAM: Kina fik en lidt uheldig start i en af deres første ture, og samtidig leverede Rusland tre utrolig tempofyldte og overbevisende øvelser som førte dem direkte øverst på præmieskalmen. 

1. Rusland

2. Kina

3. USA

TUMBLING DAME INDIVIDUELT: Igår vandt Kina guld i team konkurrencen i tumbling dame, og idag havde de to kinesere med præmiepodiet. Kineseren viste endnu engang sikre og svære øvelser, som idag førte til to medaljer ud og to deltagere i denne finale. Bronzemedaljen blev meget overraskende delt af to, da de opnåede samme score. 

1. Ji Fang Fang, Kina

2. Lucie Colebeck, Storbritanien

3. Lingxi Chen, Kina

3. Anna Korobeinikova, Rusland

DMT MÆND INDIVIDUELT: Der var hård konkurrence om guldmedalje, og både Austin og Mikhail kørte både svært, sikkert, og nærmest fejlfrit – alligevel endte det med at blive Austin som løb med guldet. 

1. Austin White, USA

2. Mikhail Zolomin, Rusland

3. Mattew Weal, Australien

SYNKRON DAME: Ikke overraskende løb Kina med guldet, de to erfarne springere vandt desuden World Games i Cali i 2013, og viser endnu engang at de er i topform. Ukraine og Hviderusland viste også god form og der var kamp til stregen om sølv medaljen, som Hviderusland endte med. 

1. Xingping Zhong & Dan Li, Kina

2. Tatsiana Piatrenia & Hanna Harchanok, Hviderusland

3. Maryna Kyiko & Natalia Moskvina, Ukraine

SYNKRON MÆND: Det kinesiske synkron viste i de indledende runder en, for dem, ikke helt perfekt øvelse, men beviste alligevel i finalen at de endnu engang er verdens bedste. De to vandt VM sidste år, og er desuden World Games, 2013, vindere. Sølvmedaljen gik til Hviderusland som havde en dårlig kvalifikation, men viste deres værd i finalen. Bronzemedaljen blev vundet af Frankrig, efter at det førende russiske par fra kvalifikationerne måtte udgå efter et kiks. 

1. Dong Dong & Tu Xiao, Kina

2. Uladzislau Hancharou og Mikail Kazak, Hviderusland

3. Sebastien Martiny & Allan Morante, Franking

Dansk finale deltagelse søndag

Søndag bliver en spændende dag hvor vi kan glæde os til at se den dygtige danske tumbler, Anders Wesch. Anders glæder sig til at gå ind til finalen på hjemmebane i Arena Fyn, og hans plan er at lave to rigtig gode øvelser, og samtidig nyde øjeblikket. 

Kom og vær med til et brag af en finale!

Du kan købe dine billetter lige HER

#wch2015 #sporteventdk #visitfyn #odenseisawesome