Skive GF hædres for deres træning af børn og unge

11. februar
Som den første gymnastikforening i Danmark, certificeres Skive GF nu ”GymDanmark ATK certificeret talentklub”. Den fornemme titel betyder, at Skive GF i samarbejde med GymDanmark har skabt rammerne for rigtig god træning af børn og unge i idrætsgymnastik.

ATK (Aldersrelateret TræningsKoncept) er vejen til god træning og optimering af foreningens rammer. Det er de klar på i Skive GF, og derfor har flere af foreningens trænere og ledere deltaget i GymDanmarks ATK forløb, som består af både teoretisk og praktisk undervisning med fokus på træning og klubmiljø.
 
Det er en glad Hanne Laursen, cheftræner i Skive GF, der siger ’Med GymDanmarks ATK har vi fået skabt en træningsform der virker. En rød tråd fra aspirant gennem talent og til elite har givet pote. Vi har i år allerede kunne flytte to piger fra asprirant til elite, en proces der tidligere har taget meget længere tid. Når vi nu modtager gymnasterne på eliteholdet er grundtræning og den fysiske form på plads, hvilket giver de bedste forudsætninger for elitearbejdet'.
 
Bred talentmasse med stærkt fokus
'Med det fokus på børn og unge, der nu bliver lagt for dagen i Skive GF får vi en endnu bredere talentmasse, og i sidste ende evnen til at forbedre vores optræden på den internationale gymnastikscene i årene fremover', siger Elitechef i GymDanmark Henrik Bertelsen.
 
Mere om ATK
ATK betyder Aldersrelateret TræningsKoncept, som har fokus på både træning og klubmiljø. Med GymDanmark ATK tages børnenes alder og udviklingstrin i særlig betragtning når de dyrker sport. Metoden skal også sikre, at træningen gør det sjovt for både børn og unge at pakke træningstasken og komme ned i idrætsforeningen.
 
ATK er støttet af Team Danmark og er ikke kun målrettet gymnaster. Hele 24 specialforbund under DIF har indgået aftale om at forbedre rammerne for børn og unge i deres foreninger godt hjulpet på vej af ATK.

Læs her hvordan I kan blive ATK-forening

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin