Seks hold har sat kursen mod VM i Helsinki - GymDanmark

Seks hold har sat kursen mod VM i Helsinki

Danmark stiller med tre junior hold; Team Elina fra Greve, Team Navona fra Espergærde, og Team Bella fra Greve. I seniortrækken er det Team Amelit fra Greve, Team Zelda fra Espergærde og Team Nova fra Sorø, som skal repræsentere Danmark.

Der er indledende runde for både junior og senior på lørdag d. 27. maj, og finaler for både junior og senior på søndag d. 28. maj. De seks danske hold har alle deltaget ved internationale konkurrencer i denne sæson og de har leveret flotte præstationer og viser en klar fremgang i kvalitet og niveau.

For de to seniorhold, Team Zelda og Team Amelit er det deres tredje VM, men denne gang i seniorrækken.  Begge hold har de to sidste år kvalificeret sig til VM-finalen i juniorrækken, så det bliver spændende at se, hvordan de klare det i år. Konkurrencen i seniorrækken er en hel del større end i juniorrækken, da der er flere deltagere fra flere forskellige nationer.  I juniorrækken bliver det spændende at se om nogle af de tre juniorhold kan følge trop med tidligere års finalepladser. I alt deltager der hold fra 16 lande.

Se alle de deltagende hold her 


Startrækkefølge lørdag (TIDERNE ER I DK TID):
Team Zelda kl. 16.11 SENIOR
Team Amelit kl. 16.18 SENIOR
Team Bella kl. 16.36 JUNIOR
Team Nova kl. 17.12 SENIOR
Team Navona kl. 18.15 JUNIOR
Team Elina kl. 19.11 JUNIOR
 
PROGRAM og LIVE STREAM:
LØRDAG 27. maj
Indledende runde junior og senior kl. 15.00-20.00 DK TID
LIVESTREAM INDLEDENDE klik her


SØNDAG 28. maj
Finaler junior og senior kl. 13.00-15.30 DK TID
LIVE STREAM FINALER klik her

Galla opvisning 17.00-18.30 (DK TID)

Held og lykke til alle seks hold.