Pige power

14. januar

For få piger i toppen af trampolin
I trampolinmiljøet er der nu taget initiativ til at løse problemet omkring manglende piger i toppen. Marlene Ostenfeldt, som er træner på projekt 2016 og repræsentant i tres (trampolin elite sektionen) har sammen med en række personer i elitemiljøet taget initiativ til et projekt, der har til formål at identificere landets 25 mest talentfulde springere fra årgang 2003 og yngre - og give dem de bedste forudsætninger for at udvikle deres talent mest muligt.

 Baggrunden for projektet er udsprunget i DIF, GymDanmark og Team Danmarks målsætning om, at få flere til tops. Marlene Ostenfeldt siger ’Vi har i trampolinsporten pt. rigtig mange drenge og enkelte piger i toppen. Der er således et stort potentiale i at løfte pigernes niveau, så de, ligesom drengene kan konkurrerer med de bedste i verden. Vi har i øjeblikket kun en enkelt springer i toppen, som er ved at komme tilbage efter en skadesperiode, nemlig Maila Walmod. Derudover er der tre piger på vej; Vanessa Rae Smith, Camilla Sander og Sara Lindahl Jensen. Længere nede i hierarkiet har vi Sofie Landberg fra KTK født 2004, som er den eneste pigespringer i projekt 2016’.

ATK en vigtig medspiller (ATK=Aldersrelateret Trænings Koncept)
For at få flere piger til tops erkender vi at fokus skal være på de helt unge piger, for at kunne give dem den helt rigtige træning fra starten, siger Marlene. Det er her ATK kommer ind i billedet, da ATK netop handler om opstille de bedste rammer for idrætsudøveren så alle har chancen for at udnytte deres fulde potentiale. Det er derfor vigtigt i Pige Power projektet at rammerne omkring pigerne er så optimale som muligt. I henhold til ATK forsøger vi at styrke det sociale mellem pigerne, da det har en stor effekt på deres lyst til at træne. Endvidere inddrages klubtrænere og forældre for at sikre at alle går samme vej. Kvaliteten i projektet er sikret ved at have tre gennemgående trænere på højt niveau, Uffe, Svitlana og undertegnede, som alle har niveau 5 eller højere i uddannelsesniveau. Endvidere er jeg fast træner på projekt 2016, hvor Anette Dalsten, juniorlandstræner, er cheftræner. Der er således en rød tråd op gennem hierarkiet og gode muligheder for sparring og vejledning fra Anette.

Første step er at afvikle den første Pige Power Camp
Marlene Ostenfeldt fortsætter ’Herefter tager vi stilling til, om Pige Power holdet skal være et udtaget hold som projekt 2016, eller om der blot er tale om Pige Power Camps, hvor alle kan tilmelde sig. Vi ønsker at springerne skal udtages til Pige Power holdet, men et udtaget hold er dog afhængig af tilslutning fra klubberne. Det giver ikke mening at have et udtaget hold, hvis der ingen er at udtage fra’ siger Malene.
De udtaget springere på Pige Power holdet vil have særlig fokus i form af opfølgning, træningsplaner, sparring med klubtræner, evt. en fælles tur til en konkurrence/træningslejr.

Tilmelding til den første samling
På GymDanmarks hjemmeside kan foreningens trænere stadig nå at tilmelde sig til den første Camp. Campen afvikles fra den 31. januar – 1. februar 2015 i Hjørring.  Sidste tilmeldingsfrist er 30. januar 2015.

Det sker der på den første Camp
På den første camp vil der være fokus på korrekt teknik af grundspring og udfordringer i nye spring. Sidst vil der være en stor portion læring i alle aktiviteter udenom trampolintræningen. Pigerne skal gennem projektet rustes til andre udtaget hold længere oppe i hierarkiet. Pigerne skal lære selv at tage ansvar for egen træning, have viden om hvad god opvarmning er, selv kunne gå i seng, pakke sin taske og holde styr på sine ting, være med til at dække bord og vaske op, lære at bakke hinanden op, komme til tiden osv. Alle de ting der er naturlige forudsætninger på bruttolandsholdet, men som pigerne skal lære over tid.

Vil du vide mere om Pige Power-projektet, så kontakt Marlene Ostenfeldt marleneostenfeldt@gmail.com, tlf: 4185 5896

Læs mere om trampolin her

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin