Nyt trænerteam i spidsen for tumblerne

1. juni 2018
Tidligere landstræner Michael Moselund har valgt at stoppe i rollen som landstræner for seniortruppen i Tumbling, og dermed banet vejen for et nyt stærkt trænerteam, som fremover skal stå i spidsen for tumblerne i Danmark.

Det nye trænerteam er:

  • Seniorlandstræner: Sebastion Toft Bro
  • Juniorlandstræner: Oliver Bay
  • Udviklingstruppen: Kristian Franker
  • Koordinerende træner: Michael Moselund

Seniorerne

Sebastian Toft Bro, overtager jobbet efter Michael Moselund og rykker dermed trinnet videre fra junior-landstræner som han har været siden 2010 i forskellige konstellationer. Sebastian arbejder til dagligt på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og træner Odense Gymnastikforenings elitehold i Tumbling.

Sebastian om den nye trænerrolle: ’Jeg har været juniortræner i otte år, og har været rigtig glad for den rolle. Jeg har stået i en slags mesterlære ved Michael og derfor er min plan også at fortsætte i samme retning. Jeg har en humanistisk tilgang til gymnasterne, og for mig handler det om ’det hele menneske’. Vi har en stærk kultur i tumbling i Danmark, nærmest en familieånd. Selvom vores sport er individuel kæmper vi som et hold, og det er blandt andet det der adskiller os fra andre nationer. Den linje vil jeg fortsat arbejde på' fortæller Sebastian.

Forskellen på rollerne som junior- vs. seniortræner er til at få øje på ’Jeg kender allerede gymnasterne ret godt, faktisk har jeg haft dem alle, med en enkelt undtagelse, som juniorer. Det er en styrke fordi vi taler samme sprog og kan lægge fælles planer. Hvor man som juniortræner har en mere opdragene og styrende rolle, er der på seniorplan en mere medstyrende og vejledende rolle.

Sebastian Toft Bro overtager et landshold på højt niveau i internationale sammenhæng, men det afskrækker ham ikke ’Det er en lækker udfordring at tage op. Med det nye trænerteam supplerer vi hinanden rigtig godt, og jeg ved vi alle kan bidrage med særlige kompetencer hvor vi tilsammen kan udbygge og videreudvikle de danske tumblere’.

Sebastian får sin debut som landstræner, ved landsholdssamlingen næste weekend i Odense Springcenter.

Juniorerne

Til at overtage juniorerne efter Sebastian, faldt valget på den 24-årige Oliver Bay, som bestemt heller ikke er ny i tumblingverdenen. Oliver er lærer på Vesterlund Efterskole og Sportschef i Silkeborg P-D.

Oliver om de nye udfordringer: ’Jeg glæder mig helt vildt til jobbet som juniorlandstræner. Jeg ser frem til mange gode træninger og oplevelser med de unge mennesker. I mit virke som juniorlandstræner ønsker jeg at sætte fokus på processen omkring gymnasternes udvikling. Ligeledes ønsker jeg at skabe et motiverende træningsmiljø, hvor gymnasterne danner sig meningsfulde og nære relationer, så sporten bliver mere end "bare" en sport.

Juniorgymnasterne skal være klar på, at der vil blive stillet krav til den indsats der lægges i træningen. Vi skal blandt andet arbejde med at mestre modgang og vende det til noget brugbart til fremtidens målsætninger og træninger’, fortæller Oliver

Den første opgave for Oliver bliver ved landsholdssamling for juniorbruttotruppen i Odense Springcenter næste weekend.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin