Leder til visionsprojektet "Bevæg dig for livet - fitness" er fundet - GymDanmark

Leder til visionsprojektet “Bevæg dig for livet – fitness” er fundet

Trine har 15 års ledererfaring fra forskellige virksomheder, hvor hun har arbejdet med både projekt- og personaleledelse, ledelse på tværs af organisationer, distanceledelse samt implementering og udbredelse. Hun kommer fra en stilling som Senior Manager hos LEGO, hvor hun siden august 2014 bl.a. har stået med ledelsesansvaret for udviklingen af LEGOs digitale brugerID, LEGOs platforme for indsamling af ‘insights’ samt ageret i rollen som projektleder i udviklingen af LEGO Elves produkter.

Trine har tidligere været ansat i bl.a. IBM Global Business Services, i DGI som Digital Marketingchef, og i Vestas som Team- og projektleder.

Trine har mange års erfaring indenfor fitnessverdenen – både i foreningsregi og fra kommercielle fitnesscentre, hvor hun gennem 30 år har undervist i bl.a. aerobic, pulstræning, step, yoga, styrketræning, og løb. Samtidig har Trine være formand for Hadsten Idrætskreds, hvor hun udviklede foreningens motionstilbud.

Det er en del af visionsaftalen at stillingen som leder af fitnessafdelingen, skulle slås op og der skulle findes ”et nyt ansigt” til at stå i spidsen for afdelingen. Det er Trines brede ledelseserfaring, faglige viden om konceptudvikling og forståelse for opgaven, der gør at valget falder på hende.
Trine er 43 år og bor i Hadsten sammen med sin mand og 4 børn, som også er aktive i idræts- og foreningslivet.

Vi byder Trine velkommen til arbejdet i Bevæg dig for livet – Fitness, som starter mandag den 8. august. Trine får arbejdsplads på DGI’s landskontor i Vingsted og med en ugentlig arbejdsdag hos GymDanmark i Brøndby.

For ydereligere spørgsmål kontakt GymDanmarks Direktør, Ditte Okholm-Naut, don@gymdanmark.dk eller tlf. 40764047

FAKTA
GymDanmark, Foreningsfitness og DGI Gymnastik & Fitness indleder et historisk samarbejde og etablerer en fælles fitnessafdeling, der har som formål at sikre, at fitness også i fremtiden er en væsentlig foreningsaktivitet. Se en uddybning af projektet her