Landsholdssamling i Aarhus - GymDanmark

Landsholdssamling i Aarhus

Konkurrencesæsonen i mandlig idrætsgymnastik starter med første runde af elitedivisionen om bare to uger. Landets bedste junior- og seniorgymnaster er derfor samlet i Aarhus Gymnastik og Trampolin Center i denne weekend for at vise, hvordan det står til med formen inden den første konkurrence. 

Landsholdet var i for blot få uger siden på en uges træningslejr i Barcelona, hvor der som noget nyt var et fysisk træningsprogram på dagsordenen udarbejdet af GymDanmarks fysiske træner og fysioterapeut Milan Udvarazs. Det fysiske træningsprogram har gymnasterne fulgt siden lejren i Barcelona og skulle gerne hjælpe gymnasterne med at komme lettere igennem øvelserne i redskaberne. På samlingen i Aarhus skal gymnasterne nemlig vise fulde øvelser i samtlige discipliner. 

 

Vigtige konkurrencer i vente

Efteråret byder på flere nationale og internationale konkurrencer – inklusiv VM i Glasgow i slutningen af oktober, som samtidig fungerer som den første af to OL-kvalifikationskonkurrencer. 

Inden VM er der to runder af elitedivisionen (DM for hold), de Nordeuropæiske Mesterskaber og Hungarian Grand Prix. Ved de Nordeuropæiske Mesterskaber stiller Danmark op med Kasper Rydberg, Jacob Buus, Mathias Johansen, Christoffer Hallund og Luca Kjær, mens VM-kandidaterne Helge Vammen, Joao Marcus Fuglsig, Marcus Frandsen og Joachim Winther deltager I Hungarian Grand Prix. 

 

Se video fra landsholdssamlingen på GymDanmarks officielle profil på Instagram og på idrætsgymnastiks Facebookside

 

Følgende gymnaster deltager i samlingen:

 

Helge Vammen

Joao Marcus Fuglsig

Kasper Rydberg

Stig Kjeldsen

Luca Kjær

Christian Riisberg

Uffe Høy

Christoffer Hallund 

Mads Freitag

Frederik Kristensen 

Mads Jacobsen

Jacob Kristensen 

Rasmus Vorup

 

Trænere: 

Marian Rizan

Adrian Sandu