Idrætsgymnasterne er klar til Hold DM i Århus

3. november 2017
Første runde af dette års Hold DM i Idrætsgymnastik blev afviklet i Gefion. Syv kvindehold og fire herrehold stillede op i konkurrencen. Fire hold på både kvinde- og herresiden er nu klar til kamp i finalerne som afholdes i morgen lørdag, 4. november i Århus.

 

Kvinderne
På kvindesiden dominerede pigerne fra KG66 første runde, med hele 16 point ned til konkurrenterne fra Gefion. Kastrup bevarer derved favoritrollen til DM guldet, som de kan sikre sig for syvende gang. Et nyt hold fra Aalborg var også med i konkurrencen og med god gymnastik kvalificerede de sig for første gang i klubbens historie til Hold DM-finalerne. Kun 1,2 point adskiller anden, tredje og fjerdepladsen efter første runde, og der er derfor lagt op til stor spænding i lørdagens finaler. Flere andre foreninger gjorde sig også godt bemærkede ved første runde af Hold DM 2017. Gymnasterne fra Hermes var tilbage (på både kvinde- og herresiden) med unge hold, sammen med gymnasterne fra Nivå og Skive. Alle holdene viste god gymnastik, som der bestemt skal holdes øje med i fremtiden.

Kvinderne i finalen, og resultater for holdene efter første runde

  1. KG66 Kastrup  - 148,800 point
  2. Gefion - 132,650 point
  3. VIK Århus - 132,000 point
  4. AIG Aalborg - 131,400 point

 

Herrene

På herresiden kvalificerede alle fire hold sig direkte til finalerne. VIK er med otte tidligere DM-titler i baggagen, fortsat storfavoritter til guldet efter første runde, og med 20 point foran konkurrenterne, bliver det ualmindeligt svært for Gefion at nå op til VIK'erne. Herrerne fra GymAalborg og Hermes havde flere unge gymnaster på holdet, som leverede god gymnastik.


Herrerne i finalen, og resultater for holdene efter første runde:

  1. VIK Århus - 226,000 point
  2. Gefion - 206,850 point
  3. GymAalborg - 182,700 point
  4. Hermes - 173,750 point

Se alle resultater fra DM første runde

 

Følg gymnasterne her

Livescore

Facebook - Idrætsgymnastik officielle fansite

 

Praktiske oplysninger

Værtsforening: Århus Gymnastik og Trampolincenter
Sted: Århus Gymnastik og Trampolincenter, Hvidkildevej 11, 8240 Risskov
Tid: Ca. kl. 13 - 17

Se programmet her 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin