Idræt for alle børn - GymDanmark

Idræt for alle børn

Børn skal kunne dyrke idræt i fritiden, selvom forældrene ikke har råd. Tusindvis af børn står udenfor og ønsker at komme ind i idrætsforeningerne og være aktive sammen med kammeraterne. Ligesom nogle børn, der allerede er i foreningerne, skal hjælpes økonomisk for at kunne blive i idrætten.

Vidste du, at DIN forening har mulighed for at hjælpe disse børn økonomisk, takket være et samarbejde imellem Danmarks Idrætsforbund, Proctor & Gamble samt Føtex.

Hvor kan din forening gøre en forskel

Hvis der I jeres forening er børn, der befinder sig I en risiko for ikke at kunne fortsætte medlemsskabet i foreningen grundet forældrenes økonomi, eller I har kendskab til børn der gerne vil være medlem af foreningen, men af samme årsag (økonomi) ikke kan være medlem – så er der nu mulighed for at hjælpe disse børn.

Hvad kan der gives støtte til:
• Hel eller delvis betaling af foreningskontingentet
• Indkøb af beklædning og sportsudstyr
• Hel eller delvis dækning af udgifter til deltagelse i sportsarrangementer, sommerlejre eller lign.

Hvordan søger foreningen
Klik ind på hjemmesiden her og find ansøgningsskemaet. Når foreningen har søgt DIF om støtte, vurderer DIF ansøgningen hurtigst muligt og giver svar direkte til foreningen. Hvis ansøgningen bliver godkendt modtager foreningen støtten direkte fra DIF.

Hvem kan søge
I er gennem jeres medlemskab af GymDanmark, er I også medlem af Danmarks Idrætsforbund, og kan derfor komme I betragtning. Kun medlemmer af DIF kan søge om støtten. Bemærk at støtten ikke kan søges af enkelt personer, men alene igennem en GymDanmark/DIF forening.