Høng GF afholder familieevent med træning for hele familien - GymDanmark

Høng GF afholder familieevent med træning for hele familien

Med GymDanmark bObles Event, opfordres forældrene til at komme op af sofaen og ind til Høng GF og være aktive med sine børn. Forældrene får kvalitetstræning med egne børn og mærker samtidig bevægelsesglæden til gavn for børnenes motoriske udvikling.

Trekløver omkring GymDanmark bObles Events
Høng GF, bObles og GymDanmark står sammen om familietræningen hvor forældrene blandt andet lærer at bruge bObles ”Lille Donut” og efterfølgende får mulighed for at tage egen Donut med til træning og øve videre derhjemme på stuegulvet.

GymDanmark bObles Events afholdes den 3. Juni 2018, og alle er velkomne til at deltage. Se program her

”Vi glæder os over, at inspirere Høng GF til at sætte fokus på at aktivere forældre og børn”, siger projektleder i GymDanmark Tenna Nørgaard Gundersen og fortsætter: bObles og GymDanmark ønsker GymDanmark bObles Event at booste sundhedsfremmende aktivitet og træning for forældre og deres børn i aldersgruppen fra tre måneds alderen, og op til tre år.

Mere om GymDanmark bObles Event
GymDanmark bObles Event er sammensat af GymDanmarks familietræningskoncepter kaldet GymFamily Baby (3 mdr. – 1 år) og GymFamily Toddler (1 – 3 år). Samarbejdet med bObles danner rammen om ”GymDanmark bObles Events”.

GymDanmark og bObles tilbyder deres produkter til samme målgruppe og ud fra grundlæggende samme værdisæt, og er derfor et stærkt makkerpar til at opfylde sundhedsfremmende aktiviteter for forældre og deres børn.