Hermes GF er ny ATK Certificeret Talentklub

16. december 2016
Som en af de første gymnastikforeninger i Danmark, certificeres Hermes GF nu til ”GymDanmark ATK Certificeret Talentklub”. Den fornemme titel betyder, at Hermes i samarbejde med GymDanmark har skabt rammerne for Ansvarlig Talentudvikling af børn og unge i idrætsgymnastik indenfor både kvindelig og mandlig idrætsgymnastik.

ATK (Aldersrelateret TræningsKoncept) er vejen til Ansvarlig Talentudvikling, god træning og optimering af foreningens rammer. Det er de et forbillede for i Hermes, hvor de på både pige- og drengesiden har gennemgået ATK processen, der består af både teoretisk og praktisk undervisning samt en foreningsudviklingsproces med fokus på træning og klubmiljø.

Perspektiv i træningen, og overblik i foreningen

Det er en glad Martin Hilker, formand i Hermes GF der siger: ”Foreningen har gennem arbejdet med ATK-certificeringen bl.a. fået større klarhed over foreningens formelle struktur og logik holdene imellem: hvordan ser foreningens fødekæde ud fra forældre-barn til elitehold". Et bedre overblik over forenings- og bestyrelsesarbejdet er også noget af det foreningen tager med sig fra ATK, og formanden fortsætter: "arbejdet med ATK på trænerniveau i hallen har givet lejlighed til fornyede diskussioner af, og bevidsthed om, hvordan foreningen ønsker at træne gymnasterne og ikke mindst bidrage med inspiration dertil. ATK-anbefalingerne giver derved også en god fælles base for udviklingen af foreningen. Fremadrettet forventer vi desuden, at ATK anbefalingerne vil få større praktisk betydning for kommende trænere i foreningen".

Bred talentmasse med stærkt fokus

Direktør i GymDanmark, Ditte Okholm-Naut er ikke i tvivl om at ATK-arbejdet styrker foreningen, og siger ”Med det fokus på ansvarlig udvikling af børn og unge, der nu bliver lagt for dagen i Hermes GF, får foreningen højere træningskvalitet for alle gymnaster, og de sikrer samtidig en endnu bredere talentmasse”.

Mere om ATK

ATK betyder Aldersrelateret TræningsKoncept, som har fokus på både træning og klubmiljø. Med GymDanmarks ATK tages gymnasternes alder og udviklingstrin i særlig betragtning, når de dyrker idrætsgymnastik. Metoden skal sikre, at gymnasten er i centrum, at talentudviklingen foregår på en ansvarlig måde samt at træningen er både målrettet og motiverende.

ATK er støttet af Team Danmark og er ikke kun målrettet gymnaster. Hele 24 specialforbund under DIF har indgået aftale om at forbedre rammerne for børn og unge i deres foreninger godt hjulpet på vej af ATK.

Sådan får I ATK i jeres forening

Kontakt jeres GymDanmark-konsulent og hør mere om hvordan I kan optimere træningen i jeres forening. Klik her

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin