Har I fokus på bestyrelsesarbejdet?

17. august
Vi har gjort det gratis at sætte fokus på bestyrelsesarbejdet i foreningen.

Med vores koncept GymForeningen er der rig mulighed for - sammen med en udviklingskonsulent fra GymDanmark - at sætte fokus på den bærerende del af den lokale forening; bestyrelsen.

 

Vi glemmer bestyrelsen

Vi er rigtig gode til at udvikle gymnasterne i vores mange gymnastikforeninger. Det er naturligt at uddanne og fastholde gymnastiktrænere og hjælpere, men bestyrelsen bliver ikke altid prioriteret som en del af forening, der har brug for fokus og udvikling. Vi vil gerne være med til at sætte bestyrelsesarbejdet på dagsorden, og derfor har vi gjort alle GymForeningens kurser gratis.

 

Hvem har brug for et GymForeningen forløb?

Alle foreninger kan med fordel kigge på bestyrelsen og bestyrelsesarbejde gennem et forløb med en udviklingskonsulent. Måske står I i foreningen overfor et generationsskifte - måske har I brug for nye tiltag - måske vil I gerne have uddelegeret nogle opgaver eller måske vil I gerne sætte fokus på det store stykke arbejde I laver i foreningen. Alt dette kan I gøre gennem et eller flere GymForeningen kurser.

 

Hvad er GymForeningen?

Alle forløb i en forening tilpasses den enkelte forening og den virkelighed foreningen står i. Der er mulighed for at vælge et kursus, flere kurser eller i samarbejde med den regionale udviklingskonsulent at skræddersy et forløb, der tager lidt fra flere kurser. GymForeningens kurser er:

Sådan gør vi

Få styr på hvem, der gør hvad og hvornår på året, hvilke opgaver ligger. Oplev hvordan overblikket over driftsrutiner og organisering i foreningen giver:
- en mere effektiv hverdag
- færre misforståelser
- nemmere overlevering
- lettere rekruttering af nye bestyrelses- og udvalgsmedlemmer

Det vil vi

Kig i krystalkuglen og bliv klar i spyttet om, hvor jeres forening er på vej hen. Få styr på vision, mål, strategi og få lagt en udviklingsplan, der viser vejen frem mod jeres drøm, så:
- det ikke er tilfældigheder, der sætter kursen
- ambitioner og drivkraft får lov til at fylde
- motivationen for ’det lange seje træk’ øges


Kom med

Frivillige er foreningens grundstof. Det kræver et konstant fokus, at være velforsynet. Få konkrete værktøjer til arbejdet med rekruttering, der sikrer:
- at indsatsen gribes systematisk an
- allokering af de nødvendige ressourcer
- øget bevidsthed om vigtigheden af dette arbejde


Velkommen

Uden medlemmer, ingen forening. Men hvem er de egentlig, har vi nok og hvordan har vi det i grunden med dem? Bliv klædt på til det afklarende arbejde og mærk hvordan ’brikker falder på plads’, når det gælder spørgsmålene om:
- tilbud, serviceniveau og prispolitik
- hvor mange er nok
- forventninger til medlemmer

Unge på banen

Åbn op for foreningens unge og lad dem byde ind. Oplev hvordan de unge i foreningen bobler af initiativ og virkelyst, når blot de bliver givet plads og albuerum. Få øjnene op for den ressource de unge er og få konkrete værktøjer til at sætte de unge igang med aktiviteter, der:
- fastholder de unge i foreningen
- giver de unge iværksættere kompetencer til CV'et
- skaber flere frivillige i foreningen
Er det de unge I vil holde fokus på, så kunne vores koncept "Vi Bevæger" måske være noget for jer.

 

Mere info og kursusbestilling?

Hvis du vil læse mere om GymForeningen, så kan du gøre det her.

Hvis du vil høre mere om mulighederne for jer eller bestille et kursus, så skal du kontakte din regionale konsulent - find kontaktinfo her.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin