GymSkole i efterårsferien - GymDanmark

GymSkole i efterårsferien

Det er ikke kun henover sommeren vi afholder GymSkoler – det gør vi også i efterårsferien og det er nu I som forening kan tilmelde jer som værtsforening. Der er som altid mulighed for at tilbyde lige præcis den GymSkole som I i jeres forening har mulighed for at udbyde. Om det er en All-Round GymSkole eller en disciplin GymSkole, om det skal være med eller uden overnatning, og hvilken aldersgruppe jeres GymSkole er lavet til.

 

Hvorfor GymSkole i efteråret?

Der er mange gode grunde til at afholde en GymSkole netop i efterårsferien; Det er her sæsonen er kommet rigtigt i gang og det betyder at GymSkolen kan samle foreningens hold og trænere. Måske har I fået nye trænere, som gennem GymSkolen kommer tættere på foreningens andre trænere? Måske har I hold, der mangler den sidste håndfuld gymnaster, og de kan få en indgang til foreningen hold gennem GymSkolen? Eller måske er det at samles som forening efter sæsonstart præcis det, der skal til for at skabe et fællesskab på tværs af holdene som de kan tage med sig resten af sæsonen.

 

Er der hjælp at hente?

Der er i høj grad hjælp at hente hos GymDanmark. Hvis I har brug for hjælp til at opstarte en GymSkole, hvis I savner inspiration til programmet eller hvis I har nogle spørgsmål. Anita Lynge Bentved står klar med råd, svar og vejledning, og hun kan kontaktes på alb@gymdanmark.dk eller på telefon 4326 2604. Læs mere om GymSkolerne her.

 

Hvordan bliver vi værtsforening? 

I tilmelder jer som værtsforening her. I vælger selv jeres deltagerpris, og kan på den måde tjene penge til foreningen, hvis I ønsker det. Tilmeldingsfristen er d. 1. september.