GymnastikKabalen 2019 åbner dørene d. 7. april - GymDanmark

GymnastikKabalen 2019 åbner dørene d. 7. april

Det bliver med garanti et fedt show med gymnaster fra de to efterskoler og Tumbling-Landsholdet og to af GymDanmarks dygtige rytmiske gymnaster. Efterskolerne fik idéen til showet, da de ønskede at give deres elever nogle nye fede rammer at lave opvisning i end den normale hal med streger i gulvet. Showet blev afholdt første gang i 2016 og med stor succes. 

Glæd jer til et forrygende show med fart over feltet
GymDanmark er glade for samarbejdet og ser frem til resultatet: “Vi er glade for, at vi igen i år har fået muligheden for at samarbejde med to rigtig dygtige efterskoler – og støtte op om at skabe et gymnastikshow som både har det meget showprægede, det mere stilistiske og intense. Det er også en oplagt mulighed for at vise vores mange forskellige gymnastikdiscipliner frem i en ny ramme og udenfor deres vante konkurrencemoment. Det var et fedt show sidste år, men jeg er sikker på, at det bliver endnu vildere i år, så jeg kan kun anbefale at købe billet til showet. Det skal nok blive en STOR oplevelse.”, fortæller Janne Jelstad, Event og kommunikation i GymDanmark.

Læs meget mere på den officielle hjemmeside her hvor du også kan købe billetter. 

Hvornår: søndag d. 7. april 2019 kl. 15.00-18.00
Hvor: Brøndbyhallen
Billet: Voksne: 149 og børn 75 kr. Køb billet her

Gå ikke glip af et af de fedeste events i 2019 – GymnastikKabalen!