Gymnaster tog Tivoli med storm

21. juni
Ved et storslået sceneshow på plænen i Tivoli, sjippede, sprang og bevægede op mod 1.000 GymDanmark-gymnaster fra hele landet, sig ind i tusindvis af publikummers hjerter.

I et tæt pakket program, fik de mange gæster smagsprøver på fantastisk gymnastik, serveret af morgendagens gymnastikstjerner. Det var opvisnings- og konkurrencegymnaster i skøn forening, og alle gymnaster leverede gymnastik på højt niveau.

Som vanligt tog de sjippende tempospecialister publikum med storm, mens sportsacrobaterne og teamgym-gymnasterne fik måbende ansigtsudtryk frem i de mange der stimlede sammen om scenen. De fantastiske opvisningshold leverede hæsblæsende shows i opvisningsgymnastikkens svære kunst, og understregede, at flere af dem er klar til gymnastikkens OL ’Gymnaestrada’ i næste måned.

Se billeder og video fra ’GymDanmark i Tivoli’ på Facebook og Instagram #gymitivoli #gymevent #gymglæde #gymnastik

Perfekt afslutning på gymnastik-sæsonen
Det blev i år muligt at samle hele 12 forskellige foreninger til at præsentere den rytmiske gymnastik, hvilket er noget Beth Thygesen fra Rytmisk Udvalg er særlig stolt af. Hun er med for sjette gang og siger ’Jeg deltager år efter år fordi jeg gerne vil støtte gymnastikken i GymDanmark. Det er altid dejligt at se så mange glade mennesker, og gymnasterne elsker ’GymDanmark i Tivoli’. Arrangementet er den perfekte afslutning på sæsonen, og gymnasterne er både stolte af, og elsker, at stå på den store scene'.

Trampolinspringere leverede igen i år gymnastik i blændende højder, og med overbevisende talent, sikrede de publikum en svimlende højtflyvende oplevelse, og en smagsprøve på hvad der venter til VM i Trampolin og Tumbling på hjemmebane til vinter. Idrætsgymnasterne var tilbage i ’GymDanmark i Tivoli’ og heldigvis for det. Normalt oplever man de klassiske idrætsgymnaster ’alene på gulvet’. Denne dag fik publikum fornøjelsen af at opleve gymnasterne samlet på scenen hvor de viste gymnastik med balance, smidighed og koordination.

Hele gymnastikpaletten på samme sted
”Det er endnu engang lykkedes at levere et gymnastikshow, hvor vi formår at vise hele gymnastik-paletten frem. Når vi kombinerer det bedste fra vores mange konkurrencegymnaster, børne- og voksenopvisningshold med landsholdsgymnaster i ét og samme show - bliver resultatet storslående " siger en begejstret Janne Jelstad, Eventkoordinator i GymDanmark, og tilføjer "Vi finder vel næppe smukkere rammer end her i TIVOLI, som endnu engang har været en fornøjelse at samarbejde med".

Se alle foreningsholdene her

Fakta om ’GymDanmark i Tivoli’
Ved ’GymDanmark i Tivoli 2015’ deltog 1000 gymnaster fra 23 GymDanmark- foreninger, fra hele landet. Sjippere i hæsblæsende tempo, trampolinspringere i svimlende højder, acrobater i imponerende formationer, glimmer og guld-gymnaster i strålende rytmiske discipliner, smidige idrætsgymnaster og spring- og opvisningsgymnaster med fantastiske saltoer og bevægelser, skaber tilsammen et unikt og medrivende show.

Det er GymDanmark, der i samarbejde med Tivoli, præsenterer morgendagens gymnastikstjerner under sommersolen midt i København.

Få mere at vide, kontakt Janne Jelstad, jje@gymdanmark.dk

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin