GymDanmark søger undervisere til Træneruddannelsen - GymDanmark

GymDanmark søger undervisere til Træneruddannelsen

GymDanmark satser de næste på at udbyde flere og bedre træneruddannelser. Uddannelsen er bygget op
i 3 niveauer, hvor alle niveauer startes med et obligatorisk basismodul, hvorefter der er mulighed for specialisering
i flere grene af gymnastikken.
Basismodulerne indeholder mange forskellige emner f.eks. grundtræning, pædagogik, aldersrelateret træning
og træningsplanlægning.

Lige nu søger vi undervisere til GymTræner 1 – Basis. Fokus på GymTræner 1 – Basis er fastholdelse og udvikling.
Teorien omhandler primært børn i alderen 6-12 år og handler om at lære ”at træne” og rollen som træner.
At konkurrere og gå til konkurrence vil ikke være i fokus og uddannelsen vil være relevant for alle.

Se hele stillingsopslaget her – Ansøgningsfrist 1. december

Du har:
• En bred erfaring som underviser på kurser eller uddannelser – anbefalinger vægtes højt
• Min. 5 års erfaring som instruktør, gerne for børn og unge. Du skal kunne relatere bredt til gymnastikkens
mange grene i din undervisning.
• Gerne en idrætsrelevant uddannelse (f.eks. linjefag idræt, bachelor/kandidat idræt, diplomtræner, fysioterapeut
eller lign.) eller er under uddannelse.
• Eventuelt erfaring med udvikling og arbejde med E-læring

Det får du:
• Mulighed for at blive en del af GymDanmark, som er et forbund i rivende udvikling.
• Oplæring i virket som GymDanmark-instruktør.
• Gennemarbejdet uddannelsesmateriale med lærervejledning og slides.
• Mulighed for at være en del af en inspirerende underviserstab med årlig GymDanmark-instruktørsamling
med fokus på at udvikle dig som underviser.
• En timeløn på kr. 350,00 pr. gennemført kursustime + feriegodtgørelse (12,5 %) + befordringsgodtgørelse
efter GymDanmarks gældende takst.
• Eventuelt studierelevant arbejde, hvor du får mulighed for at arbejde med teori i praksis.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Pil Christiane
Lindekron, pcl@gymdanmark.dk , 43262621

Læs om hvordan GymDanmark-instruktør Andorra Lynn Jensen finder værdi i arbejdet om underviser