GymDanmark passer godt på dine personoplysninger - GymDanmark

GymDanmark passer godt på dine personoplysninger

Du har sikkert allerede flere gange hørt om de nye EU-regler som skærper kravene til, hvordan virksomheder og organisationer bruger og behandler personlige oplysninger. Formålet med de nye regler er at beskytte dig endnu bedre, når vi som medlemsorganisation håndterer oplysninger om dig.

Reglerne træder i kraft den 25. maj 2018 og gælder ikke kun for GymDanmark, men for alle virksomheder og organisationer i EU. I GymDanmark hilser vi de nye regler velkommen, for det er vigtigt for os, at du er tryg, når du giver os dine oplysninger.

Hvad er personlige oplysninger?

Personlige oplysninger er information om dig som person. Almindelige personlige oplysninger er i langt de fleste tilfælde, kontaktinformationer som dit navn, din adresse, din mail, dit telefonnummer mv. Som serviceorganisation, har vi dog også i nogle tilfælde brug for, at kende til andre oplysninger for at kunne opfylde vores formål som medlemsorganisation. Det kan fx være tilhørsforhold til forening, resultater, alder, køn, niveau af uddannelse m.m.

De nye regler betyder, at vi har opdateret vores politik på området, den såkaldte persondatapolitik. I politikken kan du se, hvilke personlige oplysninger vi indsamler, og hvordan vi bruger og behandler dem.

Se vores persondatapolitik her

Derudover har vi opdateret afsnittet om samtykke for modtagelse af nyhedsbreve, dem kan du læse her.

Du behøver ikke gøre noget

Du får denne oplysning så du ved, at GymDanmark lever op til de nye regler, og passer godt på dine oplysninger, du skal derfor ikke gøre noget.

Vi har dog pligt til at oplyse dig om, at hvis ikke du kan acceptere den nye politik, bør du ikke længere anvende gymdanmark.dk og gymtranet.dk .

Foreningens ansvar

Der stilles de samme krav om persondatabehandling til idrætsforeninger i Danmark, og I bør derfor også opdatere jeres persondatapolitik. Som hjælp til dette har GymDanmark i samarbejde med RISMA udviklet et softwareprogram der sikrer foreningen hjælp til gennemgang af jeres dataflow. I vil med andre ord blive guidet til at træffe de beslutninger der skal sikre at I lever op til dataforordningen.

Læs mere om foreningstilbud her

Læs DIF og DGIs vejledning til idrætsforeninger her