GymDanmark introducerer nyt tiltag, der skal styrke talentudviklingen i dansk gymnastik

GymDanmark introducerer et nyt tiltag, der har til formål at styrke talentudviklingen i dansk gymnastik. Det nye tiltag hedder Talentudviklingssamarbejder.

I bestræbelserne på at styrke talentudviklingen i dansk gymnastik, vil GymDanmark indgå udviklende samarbejde med foreninger, så de kan styrke deres talenttræningsmiljøer. 

- Det er helt afgørende at forbund og foreninger i samarbejde tager ansvar for at styrke talentudviklingsmiljøerne. Det mener vi sker bedst ved, at foreningerne selv er med til at vurdere hvor og hvordan, de skal udvikle sig for at få et stærkere talentudviklingsmiljø. Det kræver selvsagt nogle dedikerede og udviklingsorienterede foreninger. Dem har vi masser af i GymDanmark, og dem står vi nu klar til at støtte med vores nye tiltag, siger direktør og sportschef Ditte Okholm-Naut.

Talentudviklingssamarbejder er et forsøg på at styrke talentudviklingsmiljøer i dansk gymnastik. Det er et udviklingssamarbejde indgået mellem en forening og GymDanmark, og som tager udgangspunkt i ét eller flere udviklingsprojekter defineret af foreningen i samarbejde med GymDanmark med det formål at styrke talentudviklingen i den pågældende forening.
Foreningen har det overordnede ansvar for at opnå målsætningerne i udviklingsprojektet, mens GymDanmark støtter med blandt andet uddannelse og konsulentrådgivning.

Læs mere om det nye tiltag her

Det nye tiltag blev for første gang præsenteret for offentligheden på GymDanmarks talentseminar lørdag d. 22/9. I løbet af efteråret bliver der afholdt en række kickoffarrangementer, hvor Talentudviklingssamarbejder bliver præsenteret. Info om kickoffarrangementer kommer snarest.

 

Spørgsmål vedrørende talentudviklingssamarbejder rettes til udviklingskonsulent, Jonas Vestergaard Jensen, jvj@gymdanmark.dk

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin