GymDanmark forlænger samarbejdsaftale med rejsepartner

21. marts 2017
Holstebro RejseCenter og GymDanmark har siden 2014 stået sammen om at tilbyde landsholdene, de frivillige og medlemsforeningerne attraktive og relevante tilbud på rejser. Den aftale forlænges nu med tre år.

Det har været GymDanmarks ønske med aftalen, at sikre vores landsholdsgymnaster, trænere og frivillige en stærk rejsepartner der tilbyder attraktive priser og høj service. En væsentlig del af aftalen er også at Holstebro RejseCenter med deres særlige kompetencer for sportsfolk, kan håndtere forskellige gruppers individuelle behov, uanset størrelse. 

Særlige rejsepakker i relation til større internationale events som fx EUROGYM, Gym for Life og Gymnaestrada, samt forældrepakker ved internationale konkurrencer eller arrangementer, er også en del af samarbejdet.

Ditte Okholm-Naut direktør i GymDanmark siger ’Det er vigtigt at sikre GymDanmarks landsholdsgymnaster, trænere og frivillige en rejsepartner som kender de særlige behov vi har i gymnastik. Vi har gennem samarbejdsperioden haft glæde af Holstebro RejseCenter som tilbyder gode betingelser på både service og pris, og jeg er derfor rigtig glad for at vi nu har forlænget aftalen som sikrer attraktive rejsevilkår i yderligere tre år’.

En samarbejdsaftale som også er for medlemsforeningerne

'Vi er rigtig glade for at GymDanmark har valgt at forlænge vores samarbejdsaftale' fortæller direktør i Holstebro RejseCenter Peter Kjærgaard og fortsætter 'Samarbejdet giver optimale rejsemuligheder og løsninger for GymDanmarks elitegymnaster når de deltager i mesterskaber rundt omkring i verden. Derudover er aftalen også en mulighed for almindelige gymnastikforeninger, at udnytte vores mangeårige ekspertise i at arrangere rejser i sportens verden'. Samarbejdet med Holstebro RejseCenter er derved ikke begrænset til GymDanmark-delegationer. Foreninger der er medlemmer af GymDanmark, kan med fordel benytte sig af Holstebro RejseCenter i forbindelse med udsendelse af større grupper i udlandet.

Kontakt Mette Sørensen eller Anne Davidsen i Holstebro RejseCenter’s gruppeafdeling på Tlf. 9610 1052, og hør mere om hvad Holstebro RejseCenter kan gøre for jer, eller klik her Holstebro RejseCenter.

Spørgsmål til samarbejdsaftalen

Har du spørgsmål til aftalen mellem GymDanmark og Holstebro RejseCenter, så kontakt Ditte Okholm-Naut tlf. 4076 4047 eller Peter Kjærgaard tlf. 9610 1000.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin