Gør en forskel for gymnastikken

23. nov. 2017
Det har en af GymDanmarks erfarne Forbundsinstruktører Andorra Lynn Jensen gjort. Hun brænder for at løfte niveauet og kvaliteten af gymnastikken og derfor blev hun Forbundsinstruktør tilbage i 2009 – noget hun bestemt ikke fortryder i dag.

GymDanmark har i alt 150 Forbundsinstruktører som underviser i alt fra Springsikker og Træneruddannelse til Kvalitet i Børnegymnastikken og GymFamily.  Et fantastisk netværk som gør en ære i at påvirke den næste generation af trænere. 

For mig var det faktisk allerede på mit allerførste hjælpetrænerkursus, da jeg var 13 år, at jeg begyndte at drømme om at få lov til at være træner på den slags kurser og undervise andre trænere i at være trænere. Så det er en stor ære for mig at være med til at uddanne den næste generation. Det er rigtig fedt at kunne klæde dem godt på, så de kan lave god undervisning og god gymnastik for alle dem, som forhåbentlig får den samme glæde ved gymnastikken, som jeg har haft og har”, fortæller Andorra Lynn Jensen.  

Som Forbundsinstruktør i GymDanmark kan man også blive inddraget i og få stor indflydelse på undervisningsmaterialet, da der er stor sparring mellem forbundskontoret og instruktørerne.  Dette er også noget som Andorra har mærket og nydt godt af; 
Når man er ude at undervise finder man ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, eller hvis der er noget der mangler. Så det at give feedback ind til forbundet  har bragt det med sig, at jeg blev inddraget til også at videreudvikle på forskellige materialer. Eksempelvis har jeg arbejdet med konceptet Kvalitet i Børnegymnastikken (red KiB), og da der skulle udvikles en KiB2 så var jeg med i processen. Jeg har også været med til at udvikle på GymTræner basismaterialet, som jeg har undervist i, i mange år. Det har været rigtig spændende at få lov til at skabe rammerne og indholdet”.

Lige nu søger GymDanmark Forbundsinstruktører til netop GYmTræner 1 - Basis. Der er ingen tvivl om, hvorfor Andorra holder af at være forbundsinstruktør og hvorfor hun vil anbefalde det til andre; ”Hvis man brænder for gymnastikken og synes det er fedt at undervise, og også undervise andre i at undervise, så er det, det helt rigtige. Det er også et fedt studiejob, hvor man får lov til at bruge weekenderne på noget fedt, hvor man gør en forskel og samtidig for løn for det. Jeg synes, det er fantastisk at løfte niveauet og kvaliteten af gymnastikken” fortæller Andorra Lynn Jensen.   

Vi du også prøve kræfter med at blive Forbundsinstruktør – så læs mere her eller kontakt en af vores konsulenter her

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin