Gør det nemt at afholde gymnastikskole - GymDanmark

Gør det nemt at afholde gymnastikskole

En af de foreninger, som har indgået et samarbejde med GymDanmark om deres gymnastikskole er Farum GF, der tilbyder en Grand Prix gymnastikskole i begyndelsen af sommerferien. Skoleleder i Farum, Peter Balle, siger om samarbejdet med GymDanmark: ”Vi vil bruge gymnastikskolen til at rekruttere nye medlemmer, og ved at vi bruger GymDanmark, når vi ud til mange flere potentielle medlemmer end vi selv ville kunne”. Peter tilføjer: ”Og så er det et gennemprøvet koncept”.

Det at komme ud til en relevant målgruppe er gennemgående, når man hører de forskellige skoleledere om, hvorfor de har valgt at samarbejde med GymDanmark – og det uagtet om der er tale om foreninger eller efterskoler. Således fremhæver både Helle Storm, skoleleder på gymnastikskolen i Greve Gymnastik & Trampolin og skoleleder Rasmus Bak fra BGI akademiet, at det afgørende for dem i samarbejdet med GymDanmark er markedsføringen overfor en relevant målgruppe.

I Århus, hvor VIK i samarbejde med Aarhus Idrætshøjskole bl.a. udbyder Familiehøjskole lyder det fra skoleleder Lene Christiansen, at netop den brede, landsdækkende markedsføring har gjort, at de har valgt at samarbejde med GymDanmark. Derudover fremhæver Lene, at det at GymDanmark står for at finde forhandler af indholdet til deltagerpakkerne, gør en stor forskel for dem, da de ikke selv prioriterer at løfte denne opgave. Til gengæld er de glade for selv at have overblikket over tilmeldingerne ved at disse går direkte til foreningen selv.

Vil din forening også samarbejde med GymDanmark, så læs mere og tilmeld jer her