Fire danske gymnaster til European Games i Azerbaijan

8. juni
Idrætsgymnaster til Europæisk OL

Helge Vammen (Vejlby Gymnastikforening, VIK) Mette Hulgaard (Kastrup gymnastikforening af 1966, KG66), Michelle Lauritsen (Kastrup gymnastikforening af 1966, KG66) og Linnea Wang (Vejlby Gymnastikforening, VIK) har alle kvalificeret sig til de første europæiske lege, der afvikles fra den 12. til den 28. juni i Azerbaijans hovedstad Baku.

Den danske delegation, som udover de fire idrætsgymnaster, består af 59 idrætsudøvere fra 19 forskellige sportsgrene.

De danske kvinder fik ved sidste års EM kvalificeret et helt hold til European Games, mens det for mændenes vedkommende kun lykkedes Helge Vammen at kvalificere sig. Konkurrenceformatet skiller sig ud fra både EM, VM og OL, idet der kun må være tre gymnaster på holdet samtidig med, at kun to gymnaster stiller op i hvert redskab. 

Da det er første gang nogensinde, at der afholdes et europæisk OL, er det svært at give et præcist bud på en målsætning for de fire danske gymnasters præstationer:

Perspektiv mod VM2015
”European Games er jo lidt specielt, fordi man ikke kan sammenligne med resultater fra tidligere. Jeg ser først og fremmest på European Games i et lidt bredere perspektiv – altså i forhold til VM til efteråret. Det bliver meget interessant at følge, hvordan de danske gymnaster placerer sig i forhold til de øvrige europæiske gymnaster, der også er med til at kæmpe om OL-billetter til det kommende VM”, udtaler elitechef i GymDanmark Henrik Bertelsen.

I alt deltager over 6000 europæiske sportsfolk i legene, og med værtsnationens opførelse af diverse nye stadions og haller, er der lagt op til, at det bliver en kæmpe oplevelse for alle deltagerne.

Her skal danskerne i aktion
De indledende runder af gymnastikkonkurrencen finder sted den 15. og 16. juni, hvor både mændene og kvinderne skal i aktion.

Du kan se gymnastik på TV 2 Sport:

Søndag 14/6

0655-0930

Kvalifikation

Søndag 14/6

1125-1603

Kvalifikation

Mandag 15/6

0655-0933

Kvalifikation

Torsdag 18/6

1425-1718

AA finale

Lørdag 20/6

1300-1718

Disciplinfinaler

 

Læs mere om European Games her, og se hvordan du kan følge med i konkurrencerne på TV.

Følg også gymnasterne på facebook og instagram #gymelite #gymdanmark #idrætsgymnastik

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin