Fem hold har sat kursen mod VM i Tjekkiet - GymDanmark

Fem hold har sat kursen mod VM i Tjekkiet

Danmark stiller med to junior hold, Team Amelit fra Greve og Team Zelda fra Espergærde, og i seniortrækken er det Team Luna fra Greve, Embla fra Espergærde og Aida fra DHG, som skal repræsentere Danmark.

Der er indledende runde for både junior og senior på lørdag d. 11 juni, og finaler for både junior og senior på søndag d. 12. juni. De fem danske hold har alle deltaget ved internationale konkurrencer i denne sæson og de har leveret flotte præstationer og viser en klar fremgang i kvalitet og niveau.

For de to juniorhold er det deres andet VM og begge hold var for første gang sidste år i VM finalen, hvilket var en historisk præstation. For seniorholdet Team Aida er det første gang de deltager ved et VM, mens Team Luna og Team Embla efterhånden er nogle garvede hold ved deltagelse ved VM og World cups.

Startrækkefølge: 
Team Aida kl. 15.55, Team Embla kl. 16.35, Team Amelit kl. 17.19, Team Luna kl. 17.23, Team Zelda 18.30.

PROGRAM og LIVE STREAM:

LØRDAG 11 JUNI
Indledende runde junior og senior kl. 15.30-20.00
LIVESTREAM INDLEDENDE klik her

SØNDAG 12. JUNI
Finaler junior og senior kl. 12.00-14.00
LIVE STREAM FINALER klik her

Galla opvisning 14.00-15.00 – link til live stream af Galla klik her

Held og lykke til alle fem hold,

Foto: Espergærdes Facebook side og TeamGreves facebookside