Familieevent med træning for hele familien - GymDanmark

Familieevent med træning for hele familien

Med ‘GymFamily bObles Event’, opfordres forældrene til at komme op af sofaen og ind til Randers gymnastiske Forening og være aktive med sine børn. Forældrene får kvalitetstræning med egne børn og mærker samtidig bevægelsesglæden til gavn for børnenes motoriske udvikling.

GymFamily bObles Events afholdes den 13. maj 2017, kl 10-12, i RgF Hallen, Spejlsalen, Østre Boulevard 29,8930 Randers NØ, og det er GRATIS at deltage.

Se video om træningsmetoderne her

Trekløver omkring GymFamily bObles Events
Randers gymnastiske Forening , bObles og GymDanmark står sammen om familietræningen hvor forældrene blandt andet lærer at bruge bObles ”Lille Donut” og efterfølgende for mulighed for at tage egen Donut med til træning og øve videre derhjemme på stuegulvet.

”Vi glæder os over, at inspirere Randers gymnastiske Forening til at sætte fokus på at aktivere forældre og børn”, siger projektleder i GymDanmark Tenna Nørgaard Gundersen og fortsætter: bObles og GymDanmark ønsker med GymFamily bObles Event, at booste sundhedsfremmende aktiviteter og træning for forældre og deres børn fra tre måneder, og op til treårsalderen.

Foto: bObles, baby og donut

Mere om GymFamily bObles Event
GymFamily bObles Event er sammensat af GymDanmarks familietræningskoncepter kaldet GymFamily Baby (3 mdr. – 1 år) og GymFamily Toddler (1 – 3 år). Samarbejdet med bObles danner rammen om ”GymFamily bObles Events”.

GymDanmark og bObles tilbyder deres produkter til samme målgruppe og ud fra grundlæggende samme værdisæt, og er derfor et stærkt makkerpar til at opfylde sundhedsfremmende aktiviteter for forældre og deres børn.

Yderligere information

Udviklingskonsulent og projektleder i GymDanmark
Tenna Nørgaard Gundersen
Tlf. 2916 9918 // tng@gymdanmark.dk

Randers gymnastiske forening
Vinie Andreassen
Tlf 2510 5045 // vinie@rgf.dk