Er der sikker springtræning i din forening?

19. august 2015
Bliv Springsikker forening – Et kvalitetsstempel fra både GymDanmark og DGI

I flere år har GymDanmark og DGI Gymnastik og fitness arbejdet sammen om at sætte Springsikkerhed på dagsordenen.
"Der er godt gang i Springsikkerkurser i hele landet, men vores foreningsproces om at udvikle sig til en Springsikker forening eller efterskole er ikke rigtig kommet fra start endnu. Kun 5 foreninger (herunder 2 efterskoler) har i de seneste år fået GymDanmarks og DGI gymnastiks blåstempling som Springsikker forening, fortæller projektansvarlig i GymDanmark Pil Christiane Lindekron.

GymDanmark og DGI gymnastik håber at det vil være den kommende sæson, hvor de rigtig skal have gang i de "blå stempler" og inviterer derfor i fællesskab til Springsikker KICK OFF tre steder i landet i oktober måned.

"Det er vigtigt at signalere at de to store gymnastik organisationer i Danmark står sammen om Springsikkerhed, derfor inviterer vi til fælles kick off møder, hvor man både vil møde konsulenter fra GymDanmark og DGI gymnastik, slutter Pil af og håber at mange foreninger og efterskoler vil tage udfordringen op og være med til at gøre Gymnastik Danmark til et endnu mere sikkert sted at sende børn og unge til springtræning.

At blive en Springsikkerforening handler om andet og mere end at sikre, at alle springinstruktører har en Springsikker-uddannelse. Foreningen gennemgår et 360 graders tjek alt med fokus på at:

-Foreningen skal være et sikkert sted at sende sine børn til springtræning-

Hvad får vi ud af at blive Springsikker forening/efterskole
Udviklingen indenfor springgymnastikken går utrolig hurtigt, og det er vigtigt at foreningen/efterskole er gearet til at følge med i denne udvikling, både med hensyn til faciliteter og med kompetenceudvikling. Mange foreninger oplever øget konkurrence fra andre idrætsaktører samt en øget fokusering på kvaliteten af det gymnastikforeningen udbyder. Med et Springsikker stempel i baglommen har foreningen/efterskolen både GymDanmark og DGIs stempel for at foreningen er et sikkert sted at færdes. Det kan være en stor hjælp i forhold til rekruttering af nye dygtige springinstruktører, hvervning af nye medlemmer til foreningen/efterskolen samt samarbejde med kommunen samt GymDanmark og DGI. 

Fra forening til Springsikker forening
Når foreningen/efterskolen beslutter sig for at blive en Springsikker-foreningen, forløber processen ved, at foreningen foretager et 360 graders tjek på fem parametre:

Bestyrelsesansvar og –opgaver
Instruktørkompetencer
Redskaber, fysiske rammer og faciliteter
Engagement i springtræningen
Sikkerhed 

Processen startes ved at ledere og evt. trænere deltager på GymDanmark og DGIs fælles kick off møder.
Herefter aftales det efterfølgende forløb med jeres konsulent, som vil være jeres sparringspartner gennem hele processen.

Kick off tirsdag d. 6.oktober i Ringsted

Kick off onsdag d. 21. oktober i Randers

Kick off torsdag d.29.oktober i Vejle  

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin