Endnu et stærkt efterskolesamarbejde er på plads - GymDanmark

Endnu et stærkt efterskolesamarbejde er på plads

Styrkelse af landsholdene

Trampolinspring er for gymnaster, som elsker højder. Disciplinen stiller store krav til blandt andet koordination og kropskontrol, med frit svæv i op til 8 meters højde. Med afsæt i at sikre kvalitet, vækst og synlighed for trampolinspringerne og sporten, er denne samarbejdsaftale med vigtige eksponeringsmuligheder netop indgået.

En begejstret direktør i GymDanmark Ditte Okholm-Naut siger ’Efter vores trampolinelite ikke længere havde et niveau, hvor vi kunne få Team Danmark-støtte, har vi forsøgt at finde løsninger, der kunne erstatte faciliteterne i Idrættens Hus. Denne aftale sikrer nu igen gode træningsmuligheder for landsholdsgymnasterne. Udover en øget eksponering af trampolinsporten, er samarbejdet også et klart udtryk for de gode relationer, der er mellem efterskolerne og GymDanmark. Vi glæder os meget til samarbejdet med Vestsjællands Idrætsefterskole’.

Trampolin for alle

Udover at stille hal og trampoliner til rådighed for landsholdene, giver aftalen også mulighed for afholdelse af sommerlejr og weekendarrangementer, begge initiativer der skal styrke bredden i sporten.

Også en forstander på Vestsjællands Idrætsefterskole Henrik Dah er begejstret for aftalen og siger ‘Vi glæder os til samarbejdet med GymDanmark omkring trampolin. Jeg er sikker på at samarbejdet vil være til glæde for både GymDanmark og skolen og frem for alt for de unge, som dyrker sporten. Trampolin har i mange år været en fast del af vores fagrække. Så nu hvor vores trampolinlærer, Anette Dalsten, er blevet koordinerende landstræner og vi samtidig med denne aftale får opgraderet vores trampolin udstyr, er jeg sikker på, at det vil være til stor glæde for vores kommende elever. Det giver også trampolinspringere på højt niveau en unik mulighed for at komme på efterskole og samtidig holde deres træning vedlige.

Efterskolelærer på Vestsjællands Idrætsefterskole og koordinerende landstræner i GymDanmark Anette Dalsten siger ‘Jeg ser frem til samarbejdet. Faciliteterne på skolen giver fantastiske muligheder for træning med landshold og andre hold. Jeg er også sikker på at mine trampolinspringere på efterskolen bliver inspireret af, at se og møde andre hold der træner. Jeg tror, det kan give en positiv synergieffekt til glæde for begge parter. Personligt er jeg glad for, at jeg på den måde kan samle mine træningsaktiviteter som efterskolelærer og landstræner på samme sted’.

Link til Vestsjællands Idrætsefterskole

Læs mere om trampolin i GymDanmark her

Få mere at vide om aftalen

 Vestsjællands Idrætsefterskole Forstander Henrik Dahl: 4044 9124 – hd@efterskole.nu

GymDanmark, Direktør Ditte Okholm-Naut: 4076 4047 – don@gymdanmark.dk