EM i idrætsgymnastik

13. april
Idrætsgymnaster fra det danske herre- og kvindelandshold i Idrætsgymnastik, er denne weekend taget til EM i Montpellier i Frankrig.

Følgende gymnaster er udtaget:
Mandlige Idrætsgymnaster
Helge Vammen
Marcus Frandsen
Joachim Winther
Marcus Fuglsig

Kvindlige Idrætsgymnaster
Mette Hulgaard
Michelle Lauritsen
Linnea Wang (debutant)
Julie Krogsgaard (debutant)

For både mændene og kvinderne er EM den første officielle konkurrence, der kan give et praj om, hvordan niveauet er hos de mangekæmpere, der ved VM til oktober skal forsøge at kvalificere sig til OL.

Gymdanmarks Elitechef Henrik Bertelsen udtaler, at det bliver spændende at følge de danske gymnaster til EM, hvor det primære mål er at opnå gode placeringer i mangekampen. Mangekampen har ved dette års EM en høj prioritet, da mangekampen er den eneste måde, hvorpå en dansk gymnast kan kvalificere sig til OL. For første gang nogensinde stiller alle de danske mænd i år op i mangekampen. For kvindernes vedkommende stiller alle undtagen Michelle Lauritsen, der har specialiseret sig i spring over hest og forskudt barre, op i mangekampen.

”Først og fremmest håber jeg, at gymnasterne er blevet deres skader kvit, og at de derefter kan komme igennem konkurrencen uden større fejl – Og så kunne det jo være fantastisk, hvis vi kunne få en dansker med i mangekampsfinalen”, siger Henrik Bertelsen.

Eksempelvis har Helge Vammen, der tidligere har været i EM-finaler, haft problemer med sin ene skulder, der især giver problemer i ringene. Elitechefen lægger samtidig vægt på, at én af målsætningerne ligeledes er at opnå placeringer i den bedste tredjedel i de enkelte discipliner.

Kvindernes landstræner Bernadett Balazs lægger vægt på, at EM i år skal bruges på at få prøvet nye momenter af, inden årets største mål, VM. ”Jeg tror ikke, at det er realistisk at satse på finalepladser, men jeg håber, at pigerne kan køre deres nye øvelser igennem og opnå placeringer i de bedste to tredjedele. EM er bare et skridt på vejen frem mod VM”, siger hun.

Læs mere om EM i Idrætsgymnastik på den officielle hjemmeside her

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin