Efterårets træneruddannelser - Skal vi på besøg i jeres forening? - GymDanmark

Efterårets træneruddannelser – Skal vi på besøg i jeres forening?

GymTræner 1 – Basis er første trin i GymDanmarks træneruddannelse. Med den i hånden har træneren mulighed for efterfølgende at specialisere sig indenfor den gymnastikgren man ønsker. Datoerne for efterårets uddannelser er allerede lagt i kalenderen med angivelse om hvor i landet den afholdes (Sjælland, Fyn og Jylland). De første værtforeninger har allerede meldt sig på banen.

Har jeres forening lyst til at blive værter for sådan en uddannelse så kontakt uddannelsesansvarlig Pil Christiane Lindekron 

Når man er værtforening er der en række fordele; 
– 1 gratis plads på uddannelsen (værdi 2500 kr. ) 

– Et fast beløb pr. deltager til dækning af forplejning og overnatning – Hvordan opgaven løses finder I selv ud af, så har I lidt hjælpende hænder i forening, er der god mulighed for at tjene lidt til klubkassen

– Spare på transportudgifter. I betaler jo selvfølgelig ikke transport udgifter til egne deltagere, da uddannelsen jo afholdes “lige i baghaven”


Stor rabat til de hurtige

Ligesom sidste år vil der være en god rabat at hente hvis man som deltager tilmelder sig vores GymTræner 1 – Basis inden 1. juni… Her vil EARLY BIRD prisen være 2000 kr. pr. deltager. Efter 1. juni koster det 2500 kr. 
… Og så afholdes de første to uddannelser allerede INDEN sommerferien, så har I allerede trænerteamet på plads, så er tilmeldingen åben. 

PS: vi søger også værtsforeninger til vores hjælpetræneruddannelse og Springsikker uddannelserne… Er I interesserede så kontakt jeres regionale konsulent. 

 

FAKTA
GymTræner 1 – Basis uddannelsen strækker sig over lørdag-søndag

– Inden uddannelsen vil man skulle forberede sig via E-læringsmoduler som man også efterfølgende kan slå op i via app på mobil og tablet

– På GymTræner 1 – Basis vil der være fokus på at lære ”at træne og undervise gymnastik”. At konkurrere og gå til konkurrence vil ikke være i fokus, og uddannelsen vil være relevant for alle. 

Læs mere om GymDanmark Træneruddannelse