Dørene åbnes til Gymnasternes dag i Karlslunde

23. januar 2017
Så er det på lørdag d. 28. januar, at det går løs ved Gymnasternes dag, når over 500 gymnaster fra Sjælland fylder Karlslunde Hallerne og viser gymnastik på alle niveauer.

Der er lagt op til et underholdende show, når 544 gymnaster fra 13 foreninger kommer og viser seværdig og underholdende gymnastik.  Gymnasternes dag på Sjælland afholdes i år i Karlslunde og det er de glade for; 

 "Vi i Karlslunde Gymnastik sagde ja til udfordringen, at være værter ved Gymnasternes Dag på Sjælland, fordi det er en spændende gymnastikdag, hvor der er mulighed for at se dygtige gymnaster som fremviser et bredt repertoire indenfor gymnastikken. Så vi håber, at der også kommer rigtig mange gymnastikinteresserede publikummer fra Karlslunde og omegn til denne fantastiske opvisnings dag - ikke mindst vores egne instruktører, som kan blive inspireret og få nyt input til glæde for Karlslunde Gymnastik's egne gymnaster", fortæller en begejstret Formand Merle Schultz, fra Karlslunde IF Gymnastik.

Det bliver et meget varigerende show, hvor man kan opleve både opvisnings-og konkurrencegymnaster samt mange af gymnastikkens discipliner. Der kommer også en gæsteoptræden fra Marcus Frandsen, som er regerende Danmarksmester i mangekamp (alle seks redskaber: gulv, bensving, ringe, hest, barre og reck) inden for idrætsgymnastik; "Jeg glæder mig til at opleve Gymnasternes Dag og til at vise lidt af hvad idrætsgymnastik er. Som konkurrencegymnast så er opvisningsgymnastikken ny for mig, men jeg glæder mig til en god dag i Karlslunde" fortæller Marcus Frandsen.

Alle er velkommen i Karlslunde Hallerne til et brag af en opvisning. Dørene åbnes kl. 10.30 og programmet kan findes her

Deltagende foreninger
GF Køge bugt
Hillerød G & IF
Gymnastikforeningen ODK
Ringsted IF - GYmnastik
Rødovre og Omegns GF
Allerslev GF
Herlev Gymnastik
Greve Gymnastik og Trampolin
Rishøj IF
Benløse IF - Gymnastik
Espergærde IF
Karlslunde IF- Gymnastik
KG66 Kastrup

Hvad er Gymnasternes Dag? 

En opvisningsdag med fokus på kvalitet, gymnastikglæde og show over hele disciplin paletten. 

Tre forskellige steder i Danmark mødes over 2.500 talenter og gymnastikstjerner.
 
GymDanmarks seks regioner er værter for denne gymnastikopvisning, der bringer
publikum på en rejse igennem gymnastikkens mange discipliner, fremført af både konkurrence- og breddehold. 
Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin