Dobbelt mini-trampolin springerne skriver historie

27. november
Selvom det ikke blev til medaljer, var der efter dobbelt mini-trampolin hold finale en fantastisk stemning i VM-lejren igen idag.

Dagens absolut højdepunkt blev danskernes deltagelse i dobbelt mini-trampolin finalen. Med et stort mod og en fantastisk udstråling indtog de tre springere Emil Korfitz Mortensen, Martin Vibæk Frederiksen og Oliver Kew Sparekassen Fyn Arena med charme, udstråling og god dobbelt mini-trampolin. Drengene gjorde lykke i Arenaen med en særdeles godkendt indsats, der dog ikke rakte til medaljer. De viste, at de bestemt både har talentet, og viljen til at nå rigtig langt. Det var derfor en lykkelig og stolt landstræner Niels Henrik Nielsen der efter konkurrencen sagde 'jeg er meget til tilfreds med drengenes indsats idag, og deres niveau vidner helt sikkert om, at vi har potentialet i Danmark til at starte en ny gymnastik-disciplin op i de danske gymnastikforeninger.

Se interviews, billeder, video og meget mere på facebook her

Usikker trampolin præstation
Hvor dobbelt mini-trampolin var en succes, var det anderledes for de danske trampolinspringere. Ingen af danskerne formåede at kvalificere sig til synkronfinalerne lørdag, og efter at de også missede semifinalerne individuelt, må vi desværre undværre de danske trampolin springere i finalerne i weekenden.

Det var en tydeligt skuffet Maila Walmod der efter konkurrencerne sagde 'i bund og grund rammer jeg det gennemsnitlige niveau jeg har, der er dog sket meget i de 2 1/2 år efter jeg sidst har stået i en international konkurrence, og jeg er derfor tilfreds med min individuelle øvelse. Synkron konkurrencen er dog anderledes bitter at se tilbage på. Helena Mogensen og jeg får en drømmestart, det bedste faktisk vi nogensinde har lavet, men får desværre et kiks der gør at vi får øvelses-afbrud. Det betyder vi får for point for de første fem øvelser men intet for resten af serien'. Maila er dog ikke i tvivl om, at VM på hjemmebane er det største hun nogensinde har været med til 'at gå ind til den individuelle konkurrence med en arena der koger af danskere, er noget jeg aldrig glemmer, det er det billede jeg tager med mig'. Mailas næste store mål er EM 2016, idet hun på ingen måde føler sig færdig.

Det er også en naturligt skuffet Daniel Præst der efter konkurrencen siger 'Jeg leverer to middelmådige øvelser i den individuelle, har en god opvarmning men får desværre ikke at få selvtilliden med i konkurrencen, og derfor bliver det ikke optimalt. Synkron konkurrencen med de træningsmuligheder i bagagen vi har haft, blandt andet med Christian Andersens skader, synes jeg faktisk vi leverer det man kunne forvente. Jeg er selvfølgelig skuffet over, at det ikke rækker til mere da jeg mener jeg har niveauet, men der er mange nerver der er svære at tage forbehold for. Men det har været fedt at være på hjemmebane med de forventninger der følger med, desværre rakte det ikke til semifinale-pladser. Daniel har heldigvis ikke planer om at stoppe nu, han har stadig drømme og forhåbninger om både internationale konkurrencer om OL.

Benjamin Kjær og Jakob Schoppe er andet synkron par som ligger godt ud med en solid god øvelse. De to drenge laver en god start på anden øvelse, men desværre kommer Schoppe i problemer i løbet af øvelsen og ender på måtten. De to drenge fuldfører derfor ikke alle ti spring, og har derfor ingen mulighed for at kvalificere sig videre.

Se resultaterne her

Læs alt om VM her, og køb din billet til weekendens mange VM-finaler her

Tilfredse VM-partnere var glade for H.K.H Kronprinsens besøg ved VM
I blandt kæmpende gymnaster og en Fan Zone med mange tilskuere, havde H.K.H Kronprinsen valgt at lægge sin vej forbi Sparekassen Fyn Arena, til stor begejstring for både atleter og publikum. Udover at overvære de danske dobbelt mini-trampolin springere, bød besøget også på en snak med gymnasterne og præmieoverrækkelse.

Flemming Knudsen, formand for GymDanmark og organisationskomiteen af VM er stolt og glad for Kronprinsens besøg idag. 'I GymDanmark har vi en ambitiøs eventstrategi, som løfter gymnastikken i Danmark til et højt internationalt niveau. At Kronprinsen idag afsætter tid til både at tale med vores talentfulde gymnaster og uddele medaljer, viser at vi er lykkedes med at skabe et gymnastikevent på et højt attraktivt plan. Det spiller selvfølgelig også ind, at trampolin har et olympisk perspektiv, hvor Kronprinsen er medlem af IOC'.

Odenses borgmester Anker Boye (S), der havde benyttet anledningen til at lave et erhvervsarrangement for en række mindre og mellemstore virksomheder op til finalernes start, var begejstret for det, han så ved fredagens VM i trampolin, tumbling og DMT. ’Når verdens bedste atleter dyster ved dette VM, er det endnu et eksempel på, at Odense og Fyn kan være med, når det gælder de helt store events. Det skaber opmærksomhed, og det er vigtigt for vores stolthed på øen generelt, og vigtigt for vores virksomhedsledere, når de skal konkurrere om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, siger Anker Boye.

Det er altid en fornøjelse at være vært for Kronprinsen, som her til aften var gæst ved VM i trampolin, tumbling og dmt, hvor han bl.a. hilste på de danske springere og overrakte medaljer. For en uge siden var det EM i curling, der fik royalt besøg. Og i denne uge blevet det annonceret, at Kronprinsen er protektor for VM i håndbold for kvinder, der starter i næste uge, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin