DMT-springere i hold-finalen ved VM - GymDanmark

DMT-springere i hold-finalen ved VM

Stor jubel i den danske VM-lejr efter de danske dobbelt mini-trampolin springere netop har kvalificeret sig til finalerne senere i dag. I en spændende kvalifikation lå danskerne godt i feltet, men det blev først endeligt afgjort i sidste sekundt.

Danskerne lå på en tredje plads efter deres pulje, og de fem finalepladser skulle afgøres i sidse pulje. I denne pulje var blandt andet de stærke springere fra USA og Australien, som danskerene havde råd til at tabe til, men jokeren i denne pulje var Argentina. Hvis de også vandt over danskerene ville de presse danskerene ned på en 6. plads, hvilket ikke ville være nok til en finaleplads. De første spring fra Argentinerne sad lige i skabet, og så bestemt ikke lovende ud for danskerene. Sidste springer fra Argentinerne kommer dog “desværre” lidt skævt ud af hans første spring og formår ikke at få det rette afsæt til andet spring, hvilket resulterer i en skæv baglæns salto. Det betød at danskerene nu får chancen for at springe for selveste H.K.H Kronprins Frederik i finalen, senere i dag.

Med bare ni måneders træning i dobbelt mini-trampolinen er det en meget stolt og lykkelig landstræner Niels Henrik Nielsen der siger ‘Det var vores drøm at nå til finalerne, men måske ikke helt realistisk, og alligevel står vi nu i en finale, det bare så fedt’.

OPLEV DE DANSKE DRENGE  i Sparekassen Fyn Arena i dag. Køb din billet her wch2015.dk 

Se alle resultaterne her

Læs mere om de danske profiler her

Læs alt om VM her

Mere om VM
FIGs VM2015 i trampolin, tumbling og DMT arrangeres af GymDanmark i tæt samarbejde med Sport Event Fyn og Sport Event Denmark. Odense skaber rammerne, gymnasterne dramaet, de frivillige passionen og publikum den fantastiske stemning.