DM brag i TeamGym 2017 - GymDanmark

DM brag i TeamGym 2017

Til stor begejstring for de op i mod 2000 publikummer som havde sikret sig billet til årets TeamGym konkurrence, leverede gymnaster i alle rækker, underholdning og gymnastik på meget højt niveau. Frank Veje Jakobsen, formand for Udvalget for TeamGym siger ‘niveauet er løftet, gymnasterne på landsholdene som vi ser dem idag er noget af det bedste vi nogensinde har set i dansk TeamGym. Det er ikke kun godt for sporten nu, men også på sigt har gymnaster og trænere et højt mål at sigte efter’.

Se live streaming af Junior og Seniorrækkerne her (senior 02:40)

Se live streaming af Mini og Microrækkerne her (mini 01:45)

Se alle resultaterne her

Se det flotte billedegalleri her

SENIOR

SeniorHerrer
Gjellerup Sdr. bød for alvor op til ‘dans’ med en stærk rytmeserie, som TeamGym Aarhus dog indhentede. Det var imidlertid ikke nok til at slå danmarks stærkteste teamgym-gymnaster fra Gjellerup Sdr., som til stående applaus fra hele hallen, understregede deres styrke med også at vinde trampetserien. Med mere end fire point ned til sølvmedaljevinderne fra de lokale TeamGym Aarhus, er Gjellerup Sdr. Danmarksmestre i TeamGym for herrer 2017, og skal sammen med TeamGym Aarhus til NM i efteråret.

Det var også en stolt træner for Gjellerup Sdr. Andreas Stockholm, der efter konkurrencerne sagde:

‘Vi har haft et rigtig godt setup frem mod DM. Med god stabilitet har vi opbygget en formkurve igennem første og anden runde af forbundsmesterskaberne’. På spørgsmålet om, hvad sejren skal bruges til fremadrettet svarer Andreas ‘Det bliver fantastisk at starte den nye sæson op med en mesterskabstitel i bagagen. Vi kan tænke frem mod næste mål som er NM til efteråret, det giver ro. jeg er meget stolt og beæret over at være bag dette hold og se gutterne kulminere idag. De har arbejdet virkelig hårdt for at nå hertil, der er så fortjent’, storsmiler en meget stolt træner.

  1. Gjellerup Sdr. S.G og I (66,366)
  2. TeamGym Aarhus (62,199)
  3. Svendborg GF (61,466) 

Se højdepunkter her

SeniorDamer
I Damernes række var der lagt op til stor spænding idet der i forbundsmesterskabernes første og anden runde blev vendt op og ned på placeringerne, og holdene dermed var helt lige. I dagens konkurrence blev det Gladsaxe IF der trak det længste strå, og med en rigtig flot rytme- og trampetserie, sikrede de sig guldet. Derved blev det damerne fra Gladsaxe IF og Sæby – Viborg der udover guld- og sølvmedaljerne, også sikredede sig billetterne til NM i efteråret.

  1. Gladsaxe IF (57,465 point)
  2. Sæby – Viborg (55,349 point)
  3. TeamGym Aarhus (54,849 point)

Se guldet blive afgjort her

SeniorMix
Der var mange point i mellem guld- og sølvvinderne i denne række, og ingen kunne røre de stærke gymnaster fra Ollerup GF1. Der var dog stadig stor spænding om andenpladsen, idet denne gjalt kvalifikation til NM til efteråret. Således blev det Ollerup GF1 og Gjellerup Sdr. S.G & I. der skal repræsentere Danmark ved NM i mixrækken.

  1. Ollerup GF (56,565 point)
  2. Gjellerup Sdr. S.G. og I. (51,399 point)
  3. Gladsaxe IF (50,466 point)

Se det vindernes afsluttende spring på trampet her 

JUNIOR

JuniorMix
TeamGym gymnasterne fra GHG TeamGym Herlev havde sat sig for at genvinde junior-mix rækken, og det gjorde de. I en tæt kamp om guldet mod Gladsaxe IF, lykkedes det dog Herlev-gymnasterne at vinde titlen.

  1. GHG – TeamGym Herlev
  2. Gladsaxe IF
  3. Jerne Idrætsforening

JuniorPigerne
Det var fire tætte hold der havde kvalificeret sig til DM finalerne, og dermed blev det også en tæt konkurrence hvor Nivå GF kørte en rigtig flot trampetserie som var med til at sikre dem guldet.

  1. Nivå GF (55,382 point)
  2. TeamGym-Greve (54,933 point)
  3. Viborg GF (54,916 point)

Juniordrengene
Hjemmebane favoritterne fra TeamGym Aarhus leverede en sublim indsats i dagens konkurrencer. Dommerne sendte TGA-gymnasterne direkte ind på førstepladsen – fire point foran nærmeste konkurrenter. Gymnasterne fra Aarhus kunne derved hænge DM-guldet om halsen for femte gang i træk.

  1. TeamGym Aarhus (57,165 point)
  2. Roskilde TeamGym (53,032 point)
  3. Odense Gymnastik Forening (49,666 point)  

Se billeder af dagens danmarksmestre på facebook

MINI 

MiniMix 
I MiniMix-rækken tog de forsvarende mestre fra Gladsaxe IF også guldet med hjem I år. Holdet som lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at træne sammen i hverdagen, leverede en så god indsats at de genvandt danmarksmesterskabet. For gymnasterne fra GymHelsinge, lykkedes det at avancere en plads fra 2. runde af forbundsmesterskaberne, mens GHG – Teamgym Herlev vandt bronzemedaljerne med rækkens bedste rytmekarakter.

  1. Gladsaxe IF (48,633 point)
  2. GymHelsinge (47,049 point)
  3. GHG Teamgym Herlev (45,549 point)

MiniDrenge 
Minidrengene fra TeamGym Aarhus lægger ikke skjul på, at de arbejder hårdt på at give gymnasterne de kvalifikationer der skal til for at blive fremtidige landsholdsgymnaster. Drengene fra TeamGym Aarhus sikrede sig også en overbevisende sejr i denne division. Med højeste karakter I alle tre redskaber kunne de lade jublen bryde ud og hjemtage guldmedaljerne endnu engang.

  1. TeamGym Aarhus (50,482 point)
  2. Gladsaxe IF (48,399 point)
  3. TeamGym Greve (45,532 point)

MiniPiger 
Et vanvittigt drama udspillede sig hos minipigerne, hvor guld, sølv og bronze blev afgjort med mindst mulig margen. Pigerne fra TeamGym Greve vandt guldet med 0,005 point ned til de forsvarende mestre fra Bolbro, som med en forskel på bare 0,017 point ned til bronzevinderne fra TeamGym Djurs, vandt sølvmedaljerne.

  1. TeamGym Greve (54,566 point)
  2. Bolbro Gymnasterne (54,516 point)
  3. TeamGym Djurs (54,499 point)

Se også hilsner på @gymdanmark Instagram

MICRO 

I microrækken hvor gymnasterne er op til 10 år, blev der kåret nye danmarksmestre for henholdsvis piger og drenge. De små gymnaster og deres forældre sørgede for god underholdning og stemning allerede fra begyndelsen af dagen.

Drengene 
De første medaljesæt blev fordelt i en tæt finale hvor drengene fra TeamGym Greve sikrede sig guld, blandt andet på baggrund af en suveræn baneserie. Det er holdets langsigtede vision, at disse drenge fremadrettet skal danne rygraden af klubbens drengehold og udvikle sig til at blive blandt de bedste i landet. Kampen om sølv- og bronzemedaljerne blev et tæt opgør mellem Roskilde TeamGym og Munkebjerg Gymnastikforening, hvor sidstnævnte leverede en flot serie i trampetten.

  1. TeamGym Greve (38,316 point)
  2. Roskilde TeamGym (36,466 point)
  3. Munkebjerg Gymnastikforening (36,232 point)

Pigerne 
Denne sæsons micropiger fra Rødovre og Omegns Gymnastikforening har det højeste niveau for et micropigehold i Rødovre nogensinde. Pigerne leverede varen ved dette DM, og kan nu kalde sig danmarksmestre i microrækkerne for piger. I drengerækken blev det også til et tæt opgør mellem sølv og bronze. Det lykkedes dog sidste års vindere fra TeamGym Greve at sikre sig guldet, blandt andet ved at køre dagens bedste trampetserie.

  1. Rødovre og Omegns Gymnastikforening (42,399 point)
  2. TeamGym-Greve (41,316 point)
  3. GHG – TeamGym herlev (41,248 point)

 

Her kan du genopleve magien fra DM 2017

Se det flotte billedegalleri her

Se live streaming af Junior og Seniorrækkerne her (senior 02:40)

Se live streaming af Mini og Microrækkerne her (mini 01:45)

Se eller skriv lykønskninger på Instagram og Facebook

Se alle resultaterne her