DM brag i Brøndby Hallen venter på lørdag i TeamGym

30. maj 2018
Der er lagt op til en helt fantastisk konkurrence med masser af spænding, gymnastik på højt niveau og en intens kulisse, når DM i TeamGym åbner dørene til Brøndby Hallen på lørdag.

Den sidste måned har der været kamp om de eftertragtede finalepladser til DM, så det bliver spændende at se, hvor meget der bliver vendt op og ned på placeringerne fra Forbundsmesterskaberne. Der bliver kåret ikke mindre end 12 danske mestre på en og samme dag fra Micro og Mini til Junior og Senior. Alle point bliver nulstillet til DM, så de forgående konkurrencer har ingen indflydelse på konkurrencen andet end startrækkefølgen, så konkurrencen er åben for alle - og det bliver i sandhed et spørgsmål om, hvilke hold som rammer dagen. 

I seniorrækken skal de officielle Danmarksmestre kåres og modtage "guldægget" fra Danmarks Idrætsforbund, og det bliver en meget spændende og nervepirrende konkurrence i seniorrækkerne. 

To storfavoritter til DM guldet i Seniormix
Ved Forbundsmesterskaberne i seniormix-rækken lå især to hold særlig tæt, nemlig de forsvarende mestre fra Ollerup og Roskilde TeamGym. Bare et enkelt point skiller de to hold, og det bliver spændende at se hvem af dem, som har lidt ekstra i ærmet for hive sejren hjem. De to øvrige mixhold ligger flere point under, men alt kan ske til DM, det er igen alle mod alle, og som det er blevet bevist mange gange i TeamGym, kan der på sådan en dag ske mange ændringer i placeringerne. Intet er altså afgjort endnu.

Der bliver med garanti dramatik i damerækken
Konkurrencen i damerækken bliver helt uhyggelig spændende. Ved sidste konkurrence for blot en uge siden var der kun 0,5 point mellem de tre første hold. Dramatikken er skruret helt op, så det bliver spændende at se, hvem som kan holde nerverne i ro og levere dagens bedste konkurrence, og derved løfte pokalen og trække guldet om halsen. Niveauet på damesiden er rigtig højt, og det bliver en ren fornøjelse at se disse kvinder kæmpe og vise TeamGym, når det er bedst.  

Forsvarende Danmarksmestre er favorit
Gjellerup Sdr. leverede igen en konkurrence med masser af sværhed ved Forbundsmesterskaberne for en uge siden. De vandt to af disciplinerne (rytme og trampet), men efter et stort fald på banen, måtte de se sig slået på banen af konkurrenterne fra Svendborg, som leverede nogle sikre spring. Med lidt over 1,5 point til nummer to samlet set, så skal der ikke mange fejltagelser til for at de forsvarende mestre kan vippes af pinden. Men Gjellerup har vist sig usvigelig sikre når det gælder, og der er ingen tvivl om, at de kommer med alt hvad de har til DM.

Ikke nok med at publikum bliver tilskuere til en fantastisk konkurrence, så vil der også være publikums konkurrencer med præmier op til 30.000 kr. - du kan kun få fingrene i de eftertragtede præmier ved at være tilstede i hallen.

Live stream Micro til junior på GymDanmarks youtube - find det her kl. 8.55-16.30

Live stream SENIOR: DR laver live stream fra SENIOR DM – find det her kl. 16.30-20.20

Live score - klik her

PRAKTISK INFO
Indgang: Billet: 100 kr. + gebyr - KØB NU
Billet i døren koster 130 kr. og børn under 4 år gratis.
Sted: Brøndby Hallen
Tid: Lørdag d. 2. juni 2018
Der er allokeret specielle pladser til gymnasterne som deltager ved DM, derfor henvises alle gymnaster til dette område i hallen. De andre pladser i hallen er forbeholdt betalende gæster. 

Program
09.00 – 11.00 Micro                                            
11.00 – 11.25 Pause
11.25 – 13.25  Mini                                                
13.25 – 14.10 Præmieoverrækkelse
14.10 – 16.20 Junior                                             
16.20 – 16.55 Pause
16.55 – 17.45 Senior Mix                                    
17.45 – 17.50  Kåring af Senior Mix vinder
17.50 – 18.40  Senior Dame
18.40 – 18.45  Kåring af Senior Dame vinder
18.45 – 19.35  Senior Herrer
19.35 – 19.40  Kåring af Senior Herrer vinder                          
19.40 – 20.20  Præmieoverrækkelse

DELTAGERE
Man kvalificerer sig til DM ved 2. runde af Forbundsmesterskaberne, og de fire bedste inden for hver aldersgruppe kommer så videre til DM.

MICRO
Micromix
Gymnastik Odder
Ringsted IF
Greve Gymnastik og Trampolin
Ølstykke GF

Microdrenge
GF Køge Bugt
Roskilde TeamGym
Munkebjerg Gymnastikforening
GF Køge Bugt

Micropiger
GHG TeamGym Herlev
TeamGym Djurs
Greve Gymnastik og Trampolin
Bolbro Gymnasterne

MINI
Minimix
Randers Gymnastiske Forening
Viborg GF
Gladsaxe IF
Rødovre og Omegns Gymnastikforening MM 1

Minidrenge
GF Køge Bugt 
TeamGym Aarhus 
Greve Gymnastik og Trampolin
Gladsaxe IF 

Minipiger
Vedbæk Gymnastikforening
TeamGym Djurs IF
Bolbro Gymnasterne
Greve Gymnastik og Trampolin      

JUNIOR
Mix:
Randers Gymnastiske forening
GymHelsinge
Gladsaxe IF
GHG - TeamGym Herlev

Piger:
TeamGym Aarhus
Greve Gymnastik og Trampolin
Viborg GF
Bolbro Gymnasterne  

Drenge:
Slagelse GF
GF Køge Bugt
Roskilde TeamGym
TeamGym Aarhus


SENIOR
Seniormix
Rødovre og Omegns Gymnastikforening
Silkeborg P/D
Roskilde TeamGym
Ollerup GF

Seniordame
Viborg GF
TeamGym Aarhus
Greve Gymnastik og Trampolin
Gladsaxe IF

Seniorherre
Roskilde TeamGym
Gladsaxe IF
Svendborg GF
Gjellerup Sdr. S.G. og I

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin