Det store spring mod De Olympiske Lege, sker denne uge i Odense

23. november
Med mindre end ni måneder til de Olympiske Lege i Rio begynder, vil verdens bedste trampolinspringere gøre et stort spring i retning mod deres olympiske drømme. Det gør de ved VM i trampolin, tumbling og dobbelt mini-trampolin, torsdag til søndag i Odense, Danmark.

16 trampolinspringere har mulighed for at kæmpe om OL-medaljer i Rio. De første otte som kæmper sig til VM-finalerne i Odense kvalificerer sig direkte, og de resterende otte pladser findes ved et testsevent i Rio i april 2016.

Men det er ikke kun OL-kvalifikation i Trampolin der kæmpes om i Sparekassen Fyn Arena. Konkurrencerne er i høj grad også højdepunktet for hundredevis af tumbling- og dobbelt mini-trampolin springere, som siden sidste VM i Daytona, har arbejdet sig frem mod VM 2015.

Danskerne ved VM
Den danske trup består af 18 gymnaster, heraf seks trampolinspringere, otte tumblere og fire dobbelt mini-trampolin springere. Sidstnævnte har knapt ni måneders erfaring indenfor disciplinen, og alligevel står de nu med fødderne solidt placeret i det største gymnastikevent på dansk jord i mange år. De stolte trampolin traditioner bæres på skuldrene af seks rutinerede springere, som alle har præsteret på højt niveau, blandt andet tog Christian Andersen med sin tidligere synkronmakker (Peter Jensen) bronze ved VM i 2013.

Tumblerne oser af selvtillid og landstræneren er fuld af gode forhåbninger ved at vurdere danskerne til at være på højeste niveau, netop nu. Blandt andet var 22-årige Anders Wesch i finalen ved World Cup for bare en måned siden og ved sidste VM i 2014 blev han samlet nr. 6.

Følg danskerne på facebook, instagram og snapchat.#wch2015
Læs mere om de danske VM-profiler her

Olympiske mestre samlet i Odense
Tre olympiske mestre er fortsat blandt de bedste springere i verden. Her i blandt Kinas Dong Dong, som er tre-dobbelt verdensmester (2009, 2010 og 2013) og olympisk mester i 2012. Hans landsmand Han Wenna er også i Odense denne uge. Han er verdensmester fra 2011 og olympisk guldvinder i 2008. Sidst men ikke mindst er den regerende olympiske mester, Canadas Rosannagh MacLennan, og verdensmester fra 2013 også i Odense for at kæmpe om medaljer og OL-kvalifikation.

Læs alt om VM i Odense her og køb din billet her

 

 

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin