Danskerne sætter flot punktum for NM i Idrætsgymnastik

Den 1. juli 2018
Én guld og fire bronzemedaljer blev det samlede antal medaljer som danskerne høster ved dette års NM i Idrætsgymnastik. Læs her om søndagens disciplinfinaler, og glem ikke at tjekke de sociale medier ud, for meget mere NM 'behind the scenes'.

Med 15 finalepladser til danskerne i søndagens disciplinfinaler, var der lagt i ovnen til en ellers rigelig lun dag i Farum Arena, da søndagens finaler skulle afgøres. Det er de seks bedste gymnaster i hvert redskab fra lørdagens All-around, der kvalificerer sig til disciplinfinalerne. Sammenlagt med lørdagens to bronzemedaljer, blev det til ialt fem medaljer til Danmark, som derved sætter et flot punktum for NM2018.

Dansk juniorgymnast snupper tre medaljer ved NM 2018

Juniorgymnasten Camille Lund Rasmussen fra KG66 havde som den eneste danske gymnast kvalificeret sig til alle disciplinfinaler. Ovenpå en All-Around bronzemedalje havde den yndefulde gymnast stor selvtillid at gå på gulvet med. Det resulterede i yderligere to medaljer.

Efter at have fået højeste score ved kvalifikationen lørdag i disciplinen spring over hest, var der store forventninger til den unge gymnast. I første spring leverede Camille en flot øvelse med en Yurchenko med hel skrue (det sværeste spring som blev vist i denne konkurrence). Andet spring lykkedes dog desværre ikke helt,  og holdt akkurat Camille ude af medaljerækken. 

Også i den forskudte barre viser juniorerne gode takter hvor niveauet generelt er stigende. Rasmussen lykkedes med en super flot øvelse, som sikrede hende den anden bronze-medalje ved dette mesterskab.

Toppen på kransekagen blev disciplinen på gulv, som Camille vinder suverænt, og sikrer Danmark sin eneste guldmedalje ved dette NM. Alt ialt et meget flot nordisk mesterskab for den unge gymnast fra KG66.

- Camille: Jeg har kørt rigtig godt idag, og kun med små ting der ikke gik efter planen, blandt andet et enkelt fald på bommen. Samlet set er jeg selvfølgelig meget tilfreds’. Om gulvøvelsen og guldmedaljen siger Camille ’Jeg fokuserede på at have en god oplevelse og nyde det, samtidigt med at de små ting skulle lykkes’ slutter en storsmilende Camille.

Resultater Kvinder og Piger

Bedste resultat i Hulgaards karriere

Ældste gymnast i seniorfeltet, 29-årige danske Mette Hulgaard havde kvalificeret sig til hele tre finaler efter en flot All-Around i går, hvor hun vandt bronze, et af de bedste resultater i Hulgaards mangeårige karriere.

I den forskudte barre kørte Hulgaard en gennemført flot finaleøvelse, og sluttede på fjerdepladsen kun 0.150 fra bronzen. Trods fald i sin øvelse, løb storfavoritten svenske Jonna Adlertag med guldet. Hulgaards gulvøvelse blev gennemført med stil og styrke, men rakte ikke til medaljepodiet.

Mette Hulgaard om NM ’Det har været en kæmpe oplevelse at være her i Farum. At være på hjemmebane og mærke publikums opbakning, giver måske lige de 10% mere’.  Om at være 10 år ældre end konkurrenterne siger Mette ’For mig handler det om at være i god form, at synes det er sjovt at træne. Aldersforskellen gør at jeg er stærkere mentalt, og kan præstere bedre under pres’. 

Resultater Kvinder og Piger

Bronze til Reck-special

Weekendens eneste Herre-medalje gik til Reck-specialisten Jakob Dahlslund Buus fra Gefion. Buus kørte en flot øvelse med flere slipmomenter og afslutter med en helt perfekt landing. Han overvejer at opgradere sin øvelse med et flyvemoment mere til EM.

Buus: 'Jeg kom godt igennem øvelsen med nye ting, og jeg er rigtig godt tilfreds med både i går og i dag. Konkurrencen har også været god træning forud for EM om fem uger. På holdets vegne har det været en god weekend, dog ærgeligt at være kun tre point fra holdmedaljerne’. 

Frandsen tilbage i toppen af Nordisk idrætsgymnastik

Det var en velforberedt Marcus Bovien Frandsen fra Gefion, som var tilbage efter en længere skadespause, som har holdt ham ude af konkurrence i et års tid. Men med tre disciplinfinaler viste 23-årige Frandsen, at han bestemt er tilbage i det øverste nordiske felt. I den første finale på gulv leverede han en flot øvelse som han afsluttede med en trippelskrue til perfekt landing, og som resulterede i en fjerdeplads, blot 0.033 point fra bronze. I Ringene kørte Frandsen en stilfuld øvelse med gode svingmomenter, og med dobbelt salto med fuld skrue i afslutningen. Anstrengelserne resulterede i en fjerdeplads. I sin sidste finale, Barren, fik Københavneren dagens tredje fjerdeplads.

Også Joao Marcus Fuglsig var med i søndagens finaler, i sin favoritdisciplin spring over hest. Her leverede Fuglsig i sit første spring en flot Yurchenko med dobblet skrue, og i andet spring indkasserede han 13,600 point, som sikrede Fuglsig en flot fjerdeplads i finalen. Joachim Winther var fjerde dansker i disciplinfinalerne søndag.  I Reck’en leverede Winther en pæn øvelse, dog med en enkelt fejl i midten af øvelsen som desværre sendte ham ud af medaljerækken.

Resultater Herrer og Drenge

Juniordreng i to disciplinfinaler

Juniorgymnasten Uffe Høy havde lørdag kvalificeret sig til både en gulv- og spring over hest-finale. I sidstnævnte leverede Høy en strakt tsukahara med halvanden skrue, og sluttede fint øvelsen af med en dyb landing. Andet spring blev udført med stort overskud og højde, men rakte desværre ikke til topplacering.

Resultater Herrer og Drenge

 

Gik du glip af noget?

Se billedegalleri fra NM Idrætsgymnastik 2018

Gense live streaming All-around og holdkonkurrence

Gense live streaming disciplinfinaler

Kom med bagom konkurrencerne på INSTAGRAM 

Se flotte billeder og stemning på FACEBOOK

Mød også gymnaster og fans på GymDanmark Snapchat 

 

Bag om Nordiske Mesterskaber i Idrætsgymnastik 2018

GymDanmark og Furesø kommune står sammen med Gymnastikforeningerne Gefion og Farum GF bag de Nordiske Mesterskaber i Idrætsgymnastik 2018. Farum Arena danner rammerne for de bedste idrætsgymnaster fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Færøerne i dagene 30. juni – 1. juli 2018.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin