Danmarksmesterskaberne i TeamGym endte i et rent gymnastikbrag

4. juni 2016
Det var GymDanmarks bedste TeamGym-gymnaster, som mødtes til fire intense konkurrencer (micro, mini, junior og senior) ved det officielle danmarksmesterskab i TeamGym 2016 denne lørdag i juni.

Med top-trænede gymnaster, et medlevende publikum i højt gear blev Winners Final 2016 en kæmpe succes.

De mindste gymnaster er fremtidens gymnaster
Et usædvanligt højt niveau i de mindste rækker prægede Winners Final, og vidner om, at de kommende TeamGym-generationer er sikret. Microholdene indledte konkurrencerne med super god gymnastik, godt bakket op af de mange forældre der også denne gang var taget med deres børn, for at støtte og sikre en festlig ramme om de små gymnasters præstationer. I minirækken blev det meget tæt i alle tre rækker, hvor Gladsaxe hev sejren hjem lige foran TeamGym Herlev. Hos pigerne sikrede Bolbro Gymnasterne sig sejren hos ved at få den højeste rytme karakter, mens hjemmeholdet i drengerækken TeamGym Aarhus trak guldet hjem med ved at springe nogle fantastiske spring på banen, og nuppe guldet foran TeamGym Greve.

Juniorhold med meget potentiale
Der var tæt kamp om guldet i juniormix hvor kun 0,2 sikrede Teamgym Herlev  guldet og henviste Gladsaxe  til 2. pladsen. Det blev en yderst spændende konkurrence i juniorpige med fire hold der gav hinanden kamp til stregen og leverede et højt niveau hele vejen rundt. Viborg GF har været en positiv overraskelse i denne sæson og kom til Winners final som nykårede forbundsmestre og de fortsatte deres sejres stime og blev Danmarksmestre foran TeamGym Greve og Bolbro gymnasterne. Der var ikke den store spænding i juniordrengenes konkurrence, da hjemmebaneholdet TeamGym Aarhus var overbevisende i alle discipliner med en utrolig sikkerhed og højt niveau og derved hev guldet hjem. TeamGym Aarhus blev for halvanden måned siden Nordiske mester og de kan nu slutte deres sæson af som Danmarks Mester 2016.  

Historisk høj sværhedsgrad 
Ceres Arena var på kogepunktet da guld, sølv og bronze skulle fordels i seniorrækken for dame og herrer.

I damekonkurrencen tog forbundsmesterne fra Gladsaxe guldet hjem foran Teamgym Sæby-Viborg, som leverede en rigtig god konkurrence. At opleve senior-herrerne er altid en nervepirrende og medrivende oplevelse. Arenaen kogte – godt hjulpet på et medleveende publikum. Med forbundsmesterskabstitlen i baggagen var Gjellerup Sdr. i topform, og de skuffede ikke. Med dagens højeste karaktere i både, rytme, på bane og trampet viste de,  at de ville have guldet og den fornemme danmarksmesterskabs-titel med sig hjem. Selvom hjemmebaneholdet TeamGym Aarhus leverede flotte præstationer, var det ikke nok til at slå de urørlige Gjellerup Sdr. TGA fuldførte en fantastisk rytme-serie og to spring-serier på højt niveau. Gjellerup Sdr. gjorde det næsten umulige og leverede de sværeste spring nogensinde set i en dansk konkurrence, der var tale om spring på absolut allerhøjeste niveau. Med stående bifald fra hele hallen lukkede Gjellerup Danmarksmesterskabet 2016 i TeamGym i Ceres Arena.  

Se alle resultater her

Se alle billederne fra Winners Final her (bliver offentliggjort i løbet af få dage)

Gense hele livestream fra DR 

Se video og billeder på facebook og instagram  #gymdanmark #gymnastik

Senior
Senior Dame 
1. Gladsaxe IF 56,500point 
2. Springteam Sæby 54,716 point 
3. Gadstrup 53,650 point
4. Herlufsholm GF 50,050 point

Senior Herre 
1.
Gjellerup Sdr. S.G 65,300 point 
2.
TeamGym Aarhus 62,533 point 
3. Svendborg GF 59,900 point
4.
Gadstrup TeamGym 55,716 point

Junior 
Junior Mix 
1. GHG- TeamGym Herlev 46,766 point 
2. Gladsaxe IF 46,583 point 
3. Jerne IF 44,666 point
4. Ølstykke GF 44,483

Junior Pige 
1. Viborg GF 54,00 point
2. Greve Gymnastik og Trampolin 52,733 point 
3. Bolbro Gymnasterne 51,200 point 
4. Nivå GF, 49,733 point 

Junior Drenge 
1. TeamGym Aarhus 57,366 point 
2. Ringsted IF – Gymnastik 52,133 point 
3. Silkeborg P/D 50,633 point
4. Svendborg GF 47,366

 Mini 
Mini Mix 
1. Gladsaxe IF 47,600 point 
2. GHG-Teamgym Herlev 47,516 point 
3. Gadstrup TeamGym 46,750 point
4
. Gladsaxe IF 42,100 

Mini Drenge 
1. TeamGym Aarhus  49,966 point 
2. Greve Gymnastik og Trampolin 49,116 point 
3. Munkebjerg GF 47,166 point
4. GF Køge Bugt 45,600 point

Mini Pige 
1. Bolbro Gymnasterne 55,516 point 
2.
TeamGym Djurs 55,116 point 
3. Greve Gymnastik og Trampolin 54,250 point
4. GHG- Herlev 49,766 point

Micro
Micro Mix
1. Gladsaxe IF 41,133 point
2. Rødovre ROG 40,5 ponit
3. GHG – Teamgym Herlev 40,266 point
4. Gymnastik Odder 2
6,533 point


Micro Drenge 
1. Gladsaxe IF 40,00 point
2. Svendborg GF 39,05 point
3. Greve Gymnastik og Trampolin 37,95 point
4. Gadstrup TeamGym 36,866 point

Micro Pige 
1. Greve Gymnastik og Trampolin 45,616 point 
2. Viborg GF 44,033 point 
3. GHG – Teamgym Herlev 42,85 point
4. Vedbæk GF 41,40 point 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin