Danmark viste kraftfuld gymnastik til Nordisk aften

15. juli
Ringsteddrengene, Grevinderne (Karlslunde), Team Turbo (Stenmagle-Nyrup og Haslev TT) og Ollerup leverede de danske indslag til det storslåede show Flow with your soul, der tirsdag aften kunne ses i Helsinkis ishal.

Det er ikke kun om dagen man kan se gymnastik til Gymnaestradaen. Aftnerne er også fyldte med stor gymnastik, blandt andet landeaftner, hvor et land, eller en gruppe af lande, sætter et show sammen med noget af alt det bedste de har at byde på.

Traditionen tro er de nordiske lande gået sammen om at arrangere en landeaften, dog uden Island, der også savnedes sidste gang.

Det overordnede ansvar går på skift og denne Gymnaestradas nordiske aften bar tydeligt præg af, at det er Finland der har været den overordnede koordinator. Showet blev båret igennem af yndefulde æstetiske udtryk leveret af finner i alle aldre. Mens Danmark sammen med Sverige og Norge leverede den mere kraftfulde gymnastik blandt andet i form af spring.

Danmark sørgede for at stemningen kom i top fra start af, da aftnen startede i højt tempo med sprudlende drenge fra Ringsted og piger fra Grevinderne. Anne-Marie Østergaard der har stået for den danske del af opvisningen, havde sat de to hold sammen, det resulterede i en forrygende omgang spring både på bane og i trampet. Og publikum kom i højt humør fra starten og tilkendegav højlydt og tydeligt deres begejstring for de danske drenge og piger.

Holdet fra Ollerup viste moderne rytmisk gymnastik på højt niveau og Team Turbo gik på gulvet klædt ud som meget gamle mennesker og fik publikum til at juble, da de smed det yderste lag tøj og derefter viste en sekvens med stepbænke.

Fra Norge kom et hold superdygtige acropiger og Sverige havde sendt et hold rope skippere klædt ud som Pippi samt en gruppe der viste parkour.

Finnernes mange rytmiske indslag blev leveret af gymnaster i alle aldre, kronet af de finske verdensmestre i æstetisk gymnastik, der viste deres fantastiske konkurrenceserie.

Som traditionen byder sluttede aftenen med at alle de deltagende gymnaster kom på gulvet samtidig.

Det nordiske show bliver kun vist denne ene gang, og som sædvanlig var det et stort tilløbsstykke, som gav en fyldt hal, Og for mange af deltagerne var det første gang, de har optrådt for så mange.

Se videoklip fra Nordisk Aften på Instagram (gymnaestrada_dk)

World Gymnaestrada fortsætter ugen ud
Gymnaestradaugen er langt fra færdig, der er stadig hundredevis af timer at se frem til med underholdende og inspirerende gymnastik. Danskerne har fortsat mange flere opvisninger, både indendørs og udendørs. I aften onsdag afholdes det nye 'Midnight Sun' som er inspireret af den Finske sommer med de mange lyse aftener og nætter, og en hyldest til de store udendørs hold. Gymnaster fra Ollerup deltager i denne debut på en gymnaestrada-event. Læs meget mere om de mange opvisninger her

Fakta om Gymnaestrada
World Gymnaestrada er verdens største gymnastikevent - Gymnastikopvisningens OL - og arrangeres af FIG (International Gymnastics Federation). Hvert fjerde år mødes over 20.000 gymnaster fra hele verden til denne forrygende event med fokus på opvisning, samvær, galla, og frem for alt - gymnastik. Det er et samarbejde mellem GymDanmark og DGI Gymnastik og Fitness, der har sikret muligheden for alle danske gymnaster at deltage i Gymnaestrada 2015. Læs om den store åbningsceremoni her

Følg danskerne ved World Gymnaestrada her

  • Facebook Gymnaestrada 2015  

  • Instagram Gymnaestrada_dk 
    #wg2015 #gymnaestrada2015 #gymdanmark #danishgymnastics

  • SnapChat, søg efter gymdanmark

 

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin