Bliv klogere - Tag kurser på nettet

14. marts 2018
Nu kan alle gratis komme på Idrættens E-læringsportal

De første 15 kurser, der er åbne for alle, ligger allerede klar på DIF's e-læringsplatform – www.ie.dif.dk. Men det er kun toppen af isbjerget. Flere forbund har lagt et stort udbud af kurser på nettet, som deres medlemmer kan nyde godt af - Herunder GymDanmark. 
På den måde har computer, tablet og mobil via en app delvist erstattet undervisningslokalerne og en helt ny epoke i idrættens uddannelser en realitet.

Idrættens E-læring, som portalen hedder, betyder, at kursisterne via nettet og en computer enten kan tage hele kurset hjemme i stuen eller måske bare en del af det. Fordelen ved at se video og besvare spørgsmål på nettet er let at få øje på. Kursisten undgår at skulle møde op en bestemt weekend i en landsdel, der måske ligger langt væk.

Al indlæring kan dog ikke klares gennem en skærm, et tastatur og et par høretelefoner. Derfor er der også blandede kurser, som består af både e-læring og et kursus i traditionel stil. Og det er netop det GymDanmark har kastet sig over. 

"Vi har de seneste måneder arbejdet på at omsætte dele af vores teorimaterialer fra GymTræner 1 - Basis til E-læring. Det vil betyde at netop denne uddannelse fremadrettet vil være 2 delt; en forberedende E-læringsdel inden uddannelsen og så en praksis del. Vi håber foreningerne vil tage godt imod denne udvikling," fortæller uddannelsesansvarlig i GymDanmark Pil Christiane Lindekron

Find alle GymTræner 1 - Basis uddannelserne her

”Gode trænere og ledere er fundamentet for at den gode idrætsoplevelse og det fortsatte medlemskab. Derfor er uddannelse af trænere og ledere også et område, som DIF hele tiden udvikler på”, siger DIF-konsulent Nina Bundgaard.
”Med de nye muligheder som e-læringsplatformen giver, satser vi på at få endnu flere til at dygtiggøre sig i deres funktion inden for idrætten”.

I alt har 24 specialforbund indgået aftale med DIF om at udbyde relevante kurser for trænere og ledere via Idrættens e-læring. Idrættens e-læring er dog under konstant udvikling, og i løbet af den kommende tid vil både DIF og specialforbundene lægge endnu flere træner- og lederkurser på platformen.

Du finder Idrættens e-læring her: www.ie.dif.dk hvor du gratis kan oprette dig som bruger og allerede prøve de 15 gratis kurser. 

Download app’en på App-store og Google Play.

24 forbund er i gang:
Amerikansk Fodbold
Atletik
Badminton
Bordtennis
Bueskydning
Faldskærm
Gymnastik
Håndbold
Hanggliding/Paragliding
Ishockey
Judo og Ju-Jitsu
Kano og Kajak
Motorsport
Orientering
Parasport Danmark
Ridning
Rugby
Skøjter
Softball
Squash
Svæveflyvere
Svømning
Tennis
Triatlon

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin