180 gymnaster på elitecamp i Sorø - GymDanmark

180 gymnaster på elitecamp i Sorø

I denne weekend har i alt 180 af Danmarks bedste æstetiske gymnaster fra 10-27 år, deltaget i en elite camp med udenlandske instruktører i Sorø. Holdene har kvalificeret sig til elitecampen gennem en udtagelseskonkurrence i november, hvor holdene ligeledes har kvalificeret sig til at deltage i internationale konkurrencer i 2015, som World Cups og VM.
 
Elitecampen er en langsigtet og struktureret satsning for at få det danske niveau i æstetisk gymnastik løftet, for at skabe bedre resultater internationalt. Niveauet for de danske gymnaster er i en opadgående udvikling og der er masse af positiv feedback fra de internationale instruktører, 
 
I løbet af weekenden har gymnasterne været forskellige trænings-sessioner igennem med alt fra grundtræning og teknik til koreografi og bedømmelse fra internationale dommere. Der er masser af tips og tricks at hente ved elitecampen. Silje, Ellen og Sille fra Team Navona fra Espergærde er ikke i tvivl om, hvad de tager med fra campen (se video ovenfor).
Det er et stort puslespil at få 18 hold og fire internationale trænere til at gå op i en højere enhed. I alt har holdene fået mellem 6 og 10 timers træning over to dage, alt afhængig af placering ved udtagelseskonkurrencen og niveau.  
 
I 2015 deltager 12 hold til internationale konkurrence, hvor af ambitionen er at sende både junior og senior hold til VM på Færøerne i juni. 
 
Næste nationale konkurrence i Æstetisk er d. 11-12 april i Sorø hallen. 
 
#æstetisk, #rytmiskgymnastik, #gymelite